Gå til hovedindhold

Futsal: Knebent nederlag i tæt kamp

Sidste kamp i Tjekkiet endte som et nederlag på 5-6 til det tjekkiske U21-hold.

Det var en spændende kamp, der bølgede frem og tilbage, da det grønlandske futsal landshold tabte den sidste kamp i turneringen i Tjekkiet med 6-5 efter 3-2 ved pausen til Tjekkiets U21 landshold

Efter at have været bagud med 1-3 kom Grønland tilbage og scorede 4 gange til en føring på 5-3.  Men desværre holdt koncentrationen ikke til sidst, da Tjekkiet scorede 3 gange i overtal i de sidste fem minutter til resultatet 6-5.

Landstræner Rene Olsen udtrykker stor ros til det tjekkiske U21 landshold, som stod godt på banen og bevægede sig i mange forskellige løbebaner og mange varianter af dødbolde, som gjorde det svært for det grønlandske hold at komme ind i kampen. 

- Vi er stadig nødt til at arbejde med at få fejlprocenten ned, fordi vi i dag giver mål væk. Vi kan igen se at det grønlandske landshold har brug for disse internationale hårde kampe for at få mere erfaring i de afgørende situationer, siger landstræneren.

Det var ellers et supertændt Grønlandsk hold der kom ud til 2. halvleg og efter kun 18 sekunder scorede kampens helt store oplevelse Markus Jensen til 3-3 efter et flot sololøb.  Markus der scorede fire mål i denne kamp, blev således også kåret til turneringens spiller.

Holdet rejser til Danmark tirsdag og her venter så to landskampe mod Danmark onsdag og torsdag begge dage kl. 20 dansk tid i Kildeskovshallen i Gentofte.  Det er altid noget særligt at spille mod Danmark, da der står følelser på spil, og da det danske hold også er inde i en rivende udvikling.  Sidst de to hold mødte hinanden var til Nordic cup, hvor det blev 2-2.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER