futsal
Futsal-landsholdet spiller tre kampe i Danmark
To danske og et svensk hold er modstanderne i weekendens træningsturnering
Det grønlandske landshold i futsal prøver i weekenden kræfter mod de to københavnske klubber København Futsal og FC Fjordbold samt de tidligere svenske mestre Malmø City Futsal i forbindelse med en træningsturnering i København.
Ikke stærkeste opstilling
Modstanderne stiller ikke med den stærkeste opstilling. Flere af futsalspillerne spiller også udendørs, og der er sæsonen endnu ikke færdigspillet. Og i tilgift er landsholdsspillerne involveret i kvalifikationskampe i Israel til de kommende verdensmesterskaber, som skal spilles i Colombia i 2016.
Alle kampe spilles i Sundbyøsterhallen (Hal 2), Amagerbrogade 189, 2300 København S. Der er gratis adgang.
Lørdagens program
- 13.20 Grønland - Malmø City Futsal
- 15.00 FC Fjordbold - Malmø City Futsal
- 17.00 Grønland -København Futsal
Søndagens program
- 15.20 Københavns Futsal - Malmø City Futsal
- 17.00 Grønland - FC Fjordbold
- 19.00 Købenavn Futsal - FC Fjordbold
Respekt
Da det grønlandske landshold i december 2014 var på en træningstur i Danmark blev det til store sejre over ligaklubber fra Liga Vest. Nu skal der så prøves kræfter mod ligaklubber fra Liga Øst. Traditionelt er det Liga Øst, der er den stærkeste af de to ligaer i Danmark. Så Grønlands modstandere er forberedt på, at de kommer på hårdt arbejde.
Læs også: Landsholdet i futsal spiller i Danmark