Futsal-herrer skal til UEFA-turnering

I marts skal det grønlandske ungdomslandshold i Futsal deltage i en international turnering i Tjekkiet.

Offentliggjort

Ved Nordic Cup i december i Sverige viste de grønlandske futsal-herrer så overbevisende spil, at de efterfølgende har oplevet interesse fra en lande, der er medlem af det europæiske fodboldforbund UEFA.

Det har nu udløst en invitation til Tjekkiet for at deltage i Generali Cup 18. og 19. marts. Turneringen for ungdomslandshold har eksisteret i 23 år og er normalt forbeholdt medlemmer af UEFA.

LÆS: René Olsen: Talentmassen i Grønlands futsal er stor

- Bestyrelsen er glad for at denne mulighed er kommet. Deltagelsen i Generali Futsal Cup er en form for erkendelse fra de andre fodboldforbund i UEFA at Grønland er fodbold nation, skriver GBU formanden John Thorsen i en pressemeddelelse.

LÆS: Landstræner: Det lærte vi af Nordic Cup

Landstrænerne Tekle Ghebrelul & René Olsen har nu udtaget en bruttotrup på 34 spillere, som siden skal barberes ned til 16. De lægger vægt på, at de unge spillere træner hårdt, og det vil sige mindst fem til seks gange om ugen.

De 16, der skal afsted kommer til at møde ungdomslandshold fra Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn samt et klubhold fra Tjekkiet.

Powered by Labrador CMS