Gå til hovedindhold

Frustreret skolelærer i bygd: Vi har ikke haft helikopter i lang tid

Mange personer er blevet ramt af helikopter-aflysninger i bygden Kullorsuaq, fortæller bygdens skolelærer

- Jeg har kollegaer, der venter på at tage fra Upernavik til Kullorsuaq, der har været på juleferie. Men siden 21. december har der ikke været helikopter her i bygden.

Det fortæller Viggo Andersen, der er skolelærer i Kullorsuaq, der ligger omkring 300 kilometer nord for Upernavik, til Sermitsiaq.AG.

Viggo Andersen oplyser, at folkeskolen skulle ellers have haft en praktikant på skolen, men praktikanten har besluttet at tage tilbage til Danmark, da det er umuligt at tage til Kullorsuaq.

- Vi trænger til at der snart kommer en helikopter til bygden. For normalt kommer der ellers helikopter to gange om ugen, og der er flere her i bygden, som skal afsted til deres uddannelsesinstitutioner, mens vi mangler skolelærere, der skal tilbage til deres arbejde, fremhæver han.

Løst problemet
Viggo Andersen er bekymret over, hvad vil der ske, hvis der sker ulykke i Kullorsuaq.

- Man kan ikke vente i længere periode, hvis nogen skal have lægehjælp. I den her årstid er der altid tekninske problemer, så jeg håber snart på, at Air Greenland også får løst problemerne. Det er uholdbart for os, at der ikke er helikoptertransport i så lang tid, lyder det fra Viggo Andersen.

Onsdag oplyste Air Greenland til Sermitsiaq.AG, at problemerne har været dårligt vejr i december og tekniske problemer med helikopter i januar. Men fra i dag, onsdag, vil der være helikoptertransport i resten af ugen.

Læs: Flere er siden jul strandet i Upernavik-området

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER