Arctic Winter Games
Frimærke giver 120.000 kroner til Arctic Winter Games
Tele-Post har doneret overskuddet fra sidste års tillægsværdifrimærke til Arctic Winter Games 2016
Frimærkechef Allan Pertti Frandsen fra Tele-Post overrakte tirsdag en check til Arctic Winter Games 2016 på 120.000 kroner.
Tillægsværdi
Pengene stammer fra salget af et frimærke med tillægsværdi, der udkom i januar 2015. Frimærket har på kun 14 måneder solgt særdeles godt.
Souschefen for de arktiske lege, Arnakkuluk Jo Kleist, tog imod checken.
Læs: Tele-Post hovedsponsor for AWG 2016
Håndsrækning
- Sikke en stor og dejlig håndsrækning fra Tele-Posts kunder og Tele-Post. Det betyder rigtig meget i et stort projekt som dette. Vi er så glade for, at Tele-Post gennem det flotte frimærke har været med til at sprede budskabet om Arctic Winter Games til alle mulige verdensdele, siger hun ifølge en pressemeddelelse.
Del af logo
Motivet på frimærket viser den øverste del af Arctic Winter Games-logoet og er designet af grafikeren Karsten Skjoldhøj. Efterfølgende er logoet rettet til af grafikeren Nina Spore Kreutzmann.
Logoet illustrerer tre abstrakte personer, der udfører Arctic Winter Games i Nuuk.
Sermitsiaq
De tre personer holder i hånd, og løfter hinanden i fælleskab. Over personerne skinner solen over Grønlands bjerge. Elementet over personerne kan både illustrere solen, Sermitsiaq, klipper og nordlys. Og så viser det samtidig en dynamisk bevægelse, der symboliserer alle aktiviteterne i Arctic Winter Games. Det er et symbol, der er moderne og samtidig har referencer til de gamle Inuitsymboler.
Se billeder: Unge kunstnere laver Arctic Winter Games-postkort