generalforsamling

Forvirring før forsamling: Hvem bliver ny formand for GHF?

Lørdag afholder Grønlands Håndbold Forbund generalforsamling i Nuuk - men ingen har endnu officielt meldt sig på banen som ny kandidat til formandsposten.

Hvem skal være ny formand for GHF? Det spørgsmål står stadig og blafrer i vinden dagen inden, at GHF afholder generalforsamling i Nuuk.

Grønlands Håndbold Forbund skal have ny formand, efter formand Nuka Ole Berthelsen har besluttet sig for ikke at fortsætte som formand.

Forbundet holder generalforsamling i Nuuk lørdag, og det store spørgsmålstegn er, om hvem det er der skal efterfølge Nuka Ole Berthelsen som leder.

For ingen har officielt meldt sig på banen som ny kandidat til formandsposten i Grønlands Håndbold Forbund.

Læs: GHF-formand trækker sig

Børneudvikling er vigtig
Sermitsiaq.AG har talt med kvindelandsholdets træner, Johannes Groth. Han håber på, at den kommende formand laver en strategi for udviklingen af de helt unge spillere.

- Jeg mener helt klart, at der skal laves en strategi for udviklingen af børnene over hele kysten af Grønland, og at der skal arbejdes på at få medlemstallet til at stige indenfor sporten, siger Johannes Groth og fortsætter:

- For hvis vi skal have gode landshold i fremtiden, skal vi begynde med at arbejde bedre med børnenes udvikling, siger han til Sermitsiaq.AG.

Han understreger, at han er tilfreds med sin samarbejde med forbundet.

Johannes Groth oplyser også, at han ikke har hørt, om hvem der har opstillet sig som kandidat til formandsposten.

Generalforsamlingen afholdes i Grønlands Idræts-Forbund.

Powered by Labrador CMS