Birna Brjánsdóttir

Fortsat fængsling af drabssigtede afgøres i løbet af formiddagen

Isolationsfængslingen af de to besætningsmedlemmer fra Polar Nanoq udløbet i dag. Politiet beslutter om nogle timer, hvorvidt de vil anmode retten om en forlængelse

Klokken 13 grønlandsk tid udløber isolationsfængslingen af de to mænd, der er sigtet for drabet af Birna Brjánsdottir. Det betyder, at de enten skal løslades eller retten skal beslutte at forlænge varetægtsfængslingen.

Politiet vil dog først omkring middagstid (ca klokken 9 grønlandsk tid) afgøre, hvorvidt de vil anmode om en forlængelse af varetægtsfængslingen. Det skriver mbl.is og ruv.is.

LÆS: Nægter sig fortsat skyldige

Anmodede om fire ugers fængsling
Hidtil har de to siddet fængslet i isolation, og retten vil således også skulle afgøre, hvorvidt de fortsat skal sidde i isolation, hvis fængslingen bliver forlænget.

Politiet havde i første omgang anmodet om en varetægtsfængsling i fire uger, men to retsinstanser vurderede på daværende tidspunkt, at materialet kun var stærk nok til en fængsling i to uger.

LÆS: Fængslet i to uger

Birna var i bilen
Siden da har politiet indsamlet yderligere bevismateriale, og kan således ved hjælp af DNA-spor fastslå, at Birna Brjánsdóttir har befundet sig i den røde bil, som de to besætningsmedlemmer havde lejet.

De to sigtede er blevet afhørt de seneste to dage, men nægter sig fortsat skyldige.

LÆS: Birna Brjánsdottir var i bilen

Politiet er sikker på drab
Birna Brjánsdóttir forsvandt efter en bytur i Reykjavik tidligt lørdag, 14. januar. Efter en af de mest omfattende eftersøgningsaktioner i Island, blev hun Søndag, 22. januar fundet på en strand syd for Reykjavik.

De retsmedicinske undersøgelser har klarlagt dødsårsagen, og politiet føler sig overbevist om, at der var tale om et drab. Politiet ønsker dog fortsat ikke oplyse den præcise dødsårsag.

LÆS: Nu er det sikkert- Birna blev dræbt

Powered by Labrador CMS