Fortroligt samråd om amerikanske interesser

Offentligheden kan fortsat ikke få indblik i, hvad Naalakkersuisut præcist ved om de USA's planer om at investere i de grønlandske lufthavne

Under et besøg på Pituffik underskrev den amerkanske viceforsvarsminister John Rood en hensigtserklæring om amerikanernes interesse for at investere i dual-use lufthavne

Hvad skal der præcist lægges i den hensigtserklæring om lufthavne som USA udsendte i september? Det har der være gættet og spekuleret en del på. Artikler om spørgsmålet har langt hen ad vejen måtte basere sig på anonyme kilder.

Og offentligheden kan fortsat ikke få noget mere præcist indblik i, hvad Naalakkersuisut ved eller ikke ved om spørgsmålet.

Finans- og skatteudvalget har haft indkaldt naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger (S) til samråd om spørgsmålet.

- Det primære formål med samrådet med naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender, var at få afklaret spargsmålet om forslagets rækkevidde i forhold ti1 forsvarspolitiske spørgsmal, herunder amerikanske interesser, hedder det i betænkningen fra finansudvalget.

- Har ikke betydning

- Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender har anmodet om at de afgivne samrådssvar behandles fortroligt.

- Det er dog udvalgets forståelse, at de emner, der er berørt i samrådsindkaldelsen stillede spargsmal, ikke har haft betydning, eller har direkte relevans for de i lovforslaget omfattede konkrete lufthavnsprojekter, hedder det videre en smule kryptisk.

- Udvalget er således tilfreds med, at beslutningsforslaget står selvstændigt i forhold de i pressen omtalte udmeldinger om evt. amerikansk interesse for grønlandske lufthavne. På samme måde er det for tidligt at sige noget om evt. sagssammenhæng mellem lufthavnsprojekteme og diskussionen om amerikansk interesse eller forsvarsområdet i det hele taget.

Powered by Labrador CMS