eftersøgning

Forsvunden islandsk kvinde sporet til grønlandsk trawler

En islandsk kvinde, der siden lørdag har været forsvundet befinder sig muligvis om bord på den grønlandske trawler Polar Nanoq. Islands politi vil afhøre besætningsmedlemmer. Det skriver flere islandske medier.

Besætningsmedlemmer på Polar Nanoq skal afhøres om en islandsk kvindes forsvinden.

En 20 årig kvinde fra Reykjavik forsvandt tidligt lørdag morgen efter en tur i byen. Det fortæller netavisen Icelandmonitor.

Politiet mener, at hun nu befinder sig på den grønlandske trawler Polar Nanoq.

Kvinden havde ifølge flere islandske medier Reykjavik kontakt med personer i en rød Kia Rio, som angiveliget samlede hende op:

Denne bil blev siden fundet i havnen i Hafnarfjörður, en forstad til Reykjavik.

Bilen var blevet lejet af besætningsmedlemmer fra Polar Nanoq, der har ligget til kaj i Hafnarfjörður. Kvindens mobiltelefon er ifølge Icelandmonitor ligeledes blevet sporet dertil. Hendes sko blev angiveligt også fundet i nærheden af, hvor trawleren havde ligget til kaj.

I følge Fréttablaðið er trawleren blev fulgt af den islandske kystvagt. Inspektionsskibet Triton fra Arktisk Kommando skulle også
været sejlet Polar Nanoq i møde.

Seneste nyt er ifølge Iceland Monitor at den islandske kystvagt har fået kontakt til Polar Nanoq og fået skibet til at returnere, da medlemmer af besætningen skal afhøres af politiet.

Vagtchef ved Grønlands Politi, Mads Lynge siger til Sermitsiaq.AG at han ikke har noget kendskab til, at islandsk politi har anmodet om assistance.

Powered by Labrador CMS