Grønnedal
Forsvarsministeriet advarer: Riv Grønnedal ned eller risiker olieforurening
Ambitionerne om at bevare bygninger i den lukkede flådebase Grønnedal kan betyde, at området ikke kan renses for olieforurening, påpeger ministeriet
Mens Forsvarsministeriet og Naalakkersuisut stadig drøfter, om den lukkede flådebase Grønnedal skal jævnes helt med jorden eller blive delvist stående, konkluderer ministeriet nu, at en delvis nedrivning kan gøre det umuligt at få bugt med olieforureningen.
Det skriver fagbladet Ingeniøren.
Læs: Grønnedal-udbud er aflyst
Ingen garanti
- Med udgangspunkt i den kortlagte forureningssituation er det Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses opfattelse, at olietankanlæg og nogle af bygningerne bør fjernes for at gennemføre miljøoprydningen. De resterende bygninger vil forfalde uden vedligeholdelse, og det kan ikke garanteres, at samtlige rørføringer kan tømmes og renses for olie, skriver forsvarsminister Peter Christensen (V) til Folketingets Forsvarsudvalg på baggrund af oplysninger fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Ønsker bevaret
Advarslen kommer, efter at flere politikere og debattører har ønsket at bevare dele af flådebasen i håb om at finde en køber.
Læs: Hammond: Grønnedal bør ikke fjernes
Omdrejningspunkt
Netop olieforureningen fra basen har været et centralt omdrejningspunkt i sagen. Miljøundersøgelser i området har påvist omfattende jord- og grundvandsforurening, oplyser fagbladet.
Læs: Stor udstilling om Grønnedal