Søndag, oktober 8, 2017 - 08:33

Forstå de nye skatteregler, som kan koste dig mange penge

Netop nu behandler Inatsisartut to lovforslag, som vil koste pensionsopsparere og aktieejere penge.
Foto: Sermitsiaq.AG
Politikerne vil gerne have os til at spare op til alderdommen, men alligevel vil man nu indføre en ekstra skat på pensionsopsparinger. Desuden vil man kradse penge ind ved at indføre en avanceskat på aktier, som resulterer i verdens højeste skattetryk på aktier.
 

Det kan virke selvmodsigende at Naalakkersuisut vil indføre to nye skatter, som strider imod ønsket om at skabe større aldersopsparinger og bedre vilkår for erhvervslivet, som skal skabe de nødvendige arbejdsplader, der kan skabe vækst i samfundet.

Statsautoriserede revisor Per Laugesen fra Grønlands Revisionskontor har gransket de nye lovforslag om nye skatteregler på pensionsområdet og indførelsen af en ny avanceskat på aktier. 

Herunder vil han med egne ord forklare, hvad der er på spil:

To lovforslag - forstå dem rigtigt:

Af Per Laugesen, statsaut. revisor

Naalakkersuisut har fremsat to lovforslag som bryder med over 40 års grønlandske skatteprincipper, nemlig at vi har et enkelt og gennemskueligt skattesystem, og at en indkomst kun beskattes én gang.

De to lovforslag betyder en ny ekstra skat på pensionsopsparinger, som jo allerede er beskattet som almindelig indkomst og derudover en ny ekstra skat på fortjeneste på aktier og obligationer.

Pensionsbeskatning

For et års tid siden blev der indført tvungen pensionsopsparing i et pengeinstitut eller pensionsselskab fra 1. januar 2018. Ønsket var, at befolkningen i højere grad sparer op til sin egen pension. Man har altid kunnet spare op til sin egen pension ved at sætte pengene i banken, købe værdipapirer, købe egen bolig eller betale ind til pensionsopsparing. Men det nye er, at der fremover er tvang både med hensyn til beløbsstørrelse (en procentandel af skattepligtig indkomst) og hvordan man sparer op.

Inatsisartut sidder netop nu og behandler et nyt lovforslag om, at der også skal indføres en ekstra skat på 15,6 procent af de midler, der er indskudt på pensionsopsparinger i en bank eller pensionsselskab. Det er f.eks. SIK pensionsordninger, pensionsordninger ifølge overenskomst, frivillige pensionsordninger og den nye tvungne pensionsordning.

For de ordninger, der er tegnet i en grønlandsk bank eller pensionsselskab, er der fradrag for indskuddet og udbetalingerne beskattes med 42-45 procent, når pengene udbetales. Det vil sige, at der betales allerede 42-45 procent  skat af det afkast, der skabes i pensionsordningen. Det nye er, at der fremover også skal betales en yderligere løbende skat på 15,6 procent af afkastet. Det giver en samlet skat på ca. 53 procent på pensionsopsparinger i bank og pensionsselskaber.

Det er imponerende, at Naalakkersuisut vil motivere befolkningen til at spare mere op til sin egen alderdom og så samtidig øger beskatningen til 53%. Det virker ikke ligefrem motiverende for at etablere pensionsopsparinger.

Ny skat på aktier og obligationer

Inatsisartut behandler ligeledes også et nyt lovforslag om, at der skal indføres beskatning af fortjeneste på aktier, anparter og obligationer. Langt hen ad vejen er lovforslaget en kopi af de komplicerede skatteregler fra Danmark.

Der indføres skat på alle aktiegevinster, uanset om der er tale om børsnoterede aktier, unoterede aktier, udenlandske aktier eller obligationer.

Den indkomst, der er skabt bagved en aktie (selskabets overskud, red.) er allerede beskattet med 32 procent selskabsskat. Naalakkersuisut ønsker nu, at beskatte den værdistigning der er på en aktie (efter betaling af 32 procent selskabsskat) med ekstra 16-45 procent alt afhængig af hvilken slags aktie, man har investeret i.

Det betyder eksempelvis, at dem, der har aktier i Grønlandsbanken, skal beskattes med yderligere 42- 45 procent  af værdistigningen. Det vil sige ud af et overskud på 100 kroner får dem, der ejer aktier i Grønlandsbanken, under 40 kroner ud af hver 100 kroner, idet skattestyrelsen skal have mere end 60 kroner. Det er verdens højeste skattetryk på aktier. Og det motiverer ikke til yderligere opsparing og investering i lokale virksomheder.

Den nye aktieskat gælder også for unoterede (private) selskaber. Og det betyder, at den del af overskuddet, der bliver i selskabet til nye investeringer og til at have noget at stå imod med i dårlige tider, beskattes hårdere end den del af indtjeningen, der udbetales som løn eller udloddes som udbytte.

Der er derfor nok ikke mange selskaber, der vil lade overskuddet blive i virksomheden til nye investeringer og til dårlige tider. Så vi må forvente færre nye investeringer og flere konkurser, når tiderne skifter til nedgangstider.

Hvad giver det så i landskassen

Naalakkersuisut har ikke selv lavet et kvalificeret skøn på, hvad aktieskatten vil give landskassen. Men Naalakkersuisut vover alligevel pelsen og håber på 15-20 millioner kroner. Men det er jo meget afhængig af udviklingen på aktiemarkederne (som er på et højt niveau nu og som derfor nok ikke stiger voldsomt de næste år), og hvornår der sker ejerskifte i erhvervslivet. Så det er meget usikkert, om der kommer ret meget i landskassen de første 10-15 år.

Der må forventes omkostninger i skattestyrelsen til nyt it-system, til kontrol af selvangivelser til skattesager og til efterfølgende sager ved domstolene. Så det reelle provenu er i bedste fald ret beskedent og i værste fald tæt på nul.

Vi må håbe, at politikerne i Inatsisartut tænker sig gevaldigt om, inden de tager den endelige afstemning om lovforslagene. 

Per Laugesen vil i en kronik, som avisen Sermitsiaq publicerer den kommende fredag, forklare mere indgående, hvilke konsekvenser de to nye love har.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit