fødevarekontrol

Forslag droppet uden begrundelse

Naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Karl Kristian Kruse (S), har ikke tid til at begrunde hvorfor forslag om fødevarekontrol blev droppet

Naalakkersuisoq for fiskeri, fangst og landbrug, Karl-Kristian Kruse (S)

Som Sermitsiaq.AG skrev tidligere på ugen, så har Naalakkersuisut droppet et forslag om en ændring i fødevarekontrollen.

Forslaget handler om en ændring i fødevarekontrollen, der blandt andet vil pålægge slagterier en ny betaling på 10-15 kroner per slagtedyr, når fødevarekontrollen skal på besøg.

Læs: Trækker kontroversielt kødforslag

Har ikke tid
Sermitsiaq.AG har ellers forsøgt forgæves tirsdag at indhente faktuelle detaljer hos Departementet for fiskeri, fangst og landbrug, efter forslaget i første omgang blot var blevet fjernet fra tirsdagens dagsorden uden nogen forklaring.

Redaktionen har efterfølgende flere gange - seneste i dag fredag - forsøgt at stille den ansvarlige naalakkersuisoq, Karl Kristian Kruse (S), spørgsmålet om, hvorfor han har droppet sit eget lovforslag.

Men på en mail skriver hans ministersekretær, at han ikke har tid til at besvare spørgsmålet, fordi han har travlt. Naalakkersuisoq henviser derefter til en pressemeddelelse, der blev sendt onsdag, hvori der ingen begrundelse står.

Dermed er det stadig uklart, hvorfor forslaget er blevet droppet.

Læs: Grønlandsk mad bliver også dyrere

Powered by Labrador CMS