Forskere: Vildere vejr kræver bedre beredskab

Usædvanlig tørke, som ødelægger høsten af hø i fåreholderdistrikterne, og hyppige storme eller uforudsigeligt islæg, som hindrer fiskere og fangere i at udføre deres erhverv, er eksempler på vejrskabte problemer, som har trukket nyhedsoverskrifter de seneste år.

Den slags vejrfænomener kan ventes at blive mere hyppige fremover i takt med, at klimaændringer gør Arktis varmere og giver mere variabelt vejr med større udsving i temperaturer, vind og nedbør. Det kan give mere besvær for bl.a. de nævnte erhverv og øge risikoen for ulykker til fjeld og til havs. For at være parat til at imødegå det ’vildere vej’ kan man overveje forskellige muligheder for at opbygge et bedre beredskab.

Sikkerhedsnet

Det bør overvejes at lave bedre økonomiske sikkerhedsnet for de udsatte erhverv i form af nye forsikringsordninger og katastrofe-fonde med på forhånd definerede kriterier for, hvornår de kan aktiveres. Det vigtige er, at samfundet og erhvervsdrivende ikke lader sig overraske af flere og mere ekstreme vejrfænomener, men har afsat midler til at klare de ekstra store udsving i skaderisici og indkomstmuligheder.

Den forøgede risiko for storme kan også udfordre det eksisterende katastrofeberedskab. Politimesteren i Grønland og Arktisk Kommando har det formelle ansvar for at koordinere og udføre eftersøgning og redning i grønlandske farvande, men private skibsførere er også forpligtede til at yde hjælp til nødstedte.

I et land med meget spredt bosætning er det ofte de erfarne fiskere og fangere, som går først i aktion, når der er behov for hjælp i deres nærområde. I enhver by og bygd findes kombinationen af erfaring og lokalkendskab, der er så vigtig for hurtig og effektiv eftersøgning.

Øget samarbejde

Derfor kunne man overveje et mere formaliseret samarbejde mellem myndighederne og private organisationer for at få en bedre koordinering af eftersøgninger i kystnære og indenskærs områder. Man kunne for eksempel forestille sig, at interesserede medlemmer af de lokale fisker- og fangerforeninger blev del af et trænet netværk af frivillige med direkte kontakt til myndighederne.

Grønlandsk Røde Kors kunne også inddrages og f.eks. træne i Arktisk Førstehjælp. ’Canadian Rangers’ i Nunavut og ’Longyerbyen Røde Kors’ på Svalbard er eksempler på noget lignende under opbygning i andre dele af Arktis.

Informationsmøde

Dette er nogle af konklusionerne og anbefalingerne fra den omhandlede rapport vedrørende Vestgrønland og det østlige Canada samt havområderne imellem disse lande. Den korte beskrivelse af lomviernes status i Grønland, er et eksempel på rapportens kapitel om de levende ressourcer.

Der er offentligt møde om emnet til borgere i Nuuk tirsdag den 11. september 2018 kl. 19-21 i Grønlands Naturinstitut.