KL

DK

Forskere: Uddannelse er en investering for fremtiden

Uddannelse er mantraet i den grønlandske politiske debat. Politikerne er alle enige om, at den grønlandske befolknings uddannelsesniveau skal hæves. Antallet af uddannede er øget markant i de senere år, men stadigvæk er der for mange, der ikke når i mål med deres uddannelse.

Studenter, GUX, Sisimiut, 2015
Redaktionen
Offentliggjort

Der er forskellige grunde til, at det forholder sig sådan.

Om forskningen

Klimaforandringer og dets følger har vi hørt en del om i de senere år, men hvordan vi i Grønland skal forholde os til og ikke mindst tilpasse os forandringerne er en helt anden snak.

Arktisk Råd har bedt en række forskere og lokale interessenter i Canada, Grønland og Danmark om at komme med anbefalinger til hvordan hele den arktiske region kan forholde sig til forandringerne.

Anbefalinger

For Grønlands vedkommende indsamlede forskerne en masse data i samarbejde med lokale interessenter i forskellige områder, så som infrastruktur, uddannelse, råstoffer og andet. Det skete i årene 2013-2016 og nu er forskerne klar med anbefalingerne. Resultater og anbefalinger bliver fremlagt i Nuuk i den kommende uge, hvor en workshop løber af stablen fra tirsdag 11. til den 13. september i Grønlands Naturinstitut.

Forfatteren

Forud for workshoppen, har nogle af de deltagende forskere i udarbejdelsen af rapporten ”Adaptation Actions for a Changing Arctic” skrevet korte optakts-artikler til Sermitsiaq.AG.

Artiklen her er skrevet af Lektor, ph.d., forskningskoordinator, Maria Ackrén, i Institut for Samfund, Økonomi & Journalistik, Afdeling for Samfundsvidenskab, Ilisimatusarfik, University of Greenland.

En del unge er ikke parate til at tage en videregående uddannelse, endsige starte på nogen form for uddannelse. I stedet vælger de at gå direkte ind på arbejdsmarkedet efter folkeskolen for at få arbejdserfaring og tjene penge.

Andre har ikke klaret adgangskravene til de forskellige uddannelsesinstitutioner. Mange unge ser det ikke som en samfundspligt at tage en uddannelse; at et fungerende samfund har brug for veluddannet arbejdskraft. Hvis denne pligtfølelse var højere i samfundet, havde vi også en højere gennemførselsprocent blandt dem, der starter på en uddannelse.

Spørgsmålet er så, hvordan kan vi gøre uddannelserne interessante, sådan at de studerende kan forstå, at det kan betale sig at tage en uddannelse, og at uddannelse altid er en investering i fremtiden.

Modersmål er fundamentet

En anden sag er sproget. Det er nødvendigt med en sprogindlæring hele vejen fra folkeskolen op til universitetsniveau. Det nytter ikke at ignorere, hvor vigtig sprogindlæringen er i alle henseende. At kunne kommunikere på forskellige sprog er en forudsætning for at begå sig i den globale verden, vi lever i.

Det første, vi bør fokusere på, er fundamentet – modersmålet. Det skal være ordentligt indlært, før de andre sprog indlæres. Her er det nærliggende at samarbejde med andre Inuitlande.

Større Arktis-samarbejde

Samarbejde over grænserne i Arktis er også vigtigt i forhold til uddannelsesprogrammer og erfaringer med at inkludere forskellige perspektiver af, hvordan lokalbefolkningen ser på verden. Der findes allerede en del samarbejde i form af "University of the Arctic", som er et netværk af forskellige universiteter med online-kurser.

Der kunne imidlertid etableres mere konkrete netværk og samarbejder mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner, eksempelvis med deling af kursusmateriale, lærebøger og erfaringer.

Rapporten

Dette er nogle af konklusionerne og anbefalingerne fra den omhandlede rapport vedrørende Vestgrønland og det østlige Canada samt havområderne imellem disse lande. Artiklen tager udgangspunkt i rapportens kapitel om uddannelser.

Der er offentligt møde om emnet til borgere i Nuuk tirsdag den 11. september 2018 kl. 19-21 i Grønlands Naturinstitut.

Læs hele sagen:

klima og miljø samfund
Powered by Labrador CMS