KL

DK

Forskere: Nye forvaltningsplaner er et must

Grønlands økonomi er afhængig af en skrøbelig fiskerisektor. Forvaltningsplaner er nødvendige værktøjer til at gøre både økonomi og erhverv mere robuste, lyder anbefalingen fra en forskergruppe, der er nedsat af Arktisk Råd.

Laksefiskeri
Redaktionen

Hellefisk og rejer udgør størstedelen af Grønlands fiskerieksport, men begge arter er følsomme over for klimaforandringer.

Om forskningen

Om forskningen

Klimaforandringer og dets følger har vi hørt en del om i de senere år, men hvordan vi i Grønland skal forholde os til og ikke mindst tilpasse os forandringerne er en helt anden snak.

Arktisk Råd har bedt en række forskere og lokale interessenter i Canada, Grønland og Danmark om at komme med anbefalinger til hvordan hele den arktiske region kan forholde sig til forandringerne.

Anbefalinger

For Grønlands vedkommende indsamlede forskerne en masse data i samarbejde med lokale interessenter i forskellige områder, så som infrastruktur, uddannelse, råstoffer og andet. Det skete i årene 2013-2016 og

nu er forskerne klar med anbefalingerne. Resultater og anbefalinger bliver fremlagt i Nuuk i den kommende uge, hvor en workshop løber af stablen fra tirsdag 11. til den 13. september i Grønlands Naturinstitut.

Forfatteren

Forud for workshoppen, har nogle af de deltagende forskere i udarbejdelsen af rapporten ”Adaptation Actions for a Changing Arctic” skrevet korte optakts-artikler til Sermitsiaq.AG.

Skribent for denne artikel er Lektor i Aalborg Universitet, Rikke B. Jacobsen.

Hellefisken forventes at brede sig nordover. Rejen derimod er allerede presset af konkurrence fra fiskebestande, som trives i det nu varmere vand ud for Grønlands sydligere kyster. Derfor forventes rejebestanden at blive mindre i fremtiden.

Om det sker, er selvfølgelig svært at forudsige med sikkerhed, men ud for Newfoundland i Canada er rejernes dominans allerede nu ved at blive overtaget af fisk.

Hold øje med havets økosystem

Det er positivt, at flere fisk og nye fiskearter kan give mulighed for nye fiskerier, men det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle arter er særlig vigtige for havet fødekæde, fordi de befinder sig lige midt i den.

Det gælder især lodden, som udgør føde for både hvaler, fisk og fugle. Fiskes der for hårdt på lodden, vil det hurtigt få konsekvenser for hele økosystemet og direkte indvirkning på arter, som udgør vigtige dele af den grønlandske menu og økonomi.

Skru op og ned

Forvaltningsplaner indeholder bl.a. gensidige forhåndsaftaler om, hvordan man vil øge eller sænke fiskeritrykket, hvis ressourcen viser tegn på forandring. Sådanne planer bliver centrale med klimaforandringer, der betyder, at forandringer sker meget hurtigere og meget oftere, end vi har været vant til.

Mange steder i Grønland og Canada er man afhængig af en lille håndfuld arter for at få økonomien til at hænge sammen eller for at skaffe mad til fryseren og til særlige sociale begivenheder. Men især lokalt kan adgangen til kommercielle fiskearter hurtigt ændre sig på grund af klimaforandringer.

Klimatilpasning

Lokal klimatilpasning kan derfor handle om at skabe robusthed over for pludselige forandringer i ressourcerne – f.eks. ved at fremme fleksibelt fiskeri, sikre lokalsamfundene adgang til flere forskellige fiskerier eller at udvide paletten af øvrige økonomiske muligheder i de enkelte fiskeriafhængige samfund.

Der er offentligt møde om emnet til borgere i Nuuk tirsdag den 11. september 2018 kl. 19-21 i Grønlands Naturinstitut.

Læs hele sagen:

klima og miljø samfund
Powered by Labrador CMS