Klimaforskningscenteret

Forskere: Hvor sulten er en hval i Tasiilaq?

En gruppe forskere er netop landet i Tasiilaq, hvor de i de kommende uger skal udstyre hvaler med satellitsendere og kameraer, så man kan blive klogere på, hvordan havpattedyrene påvirker økosystemet.

Malene Simon glæder sig over at alt udstyr til det store feltarbejde er kommet uskadt til Tasiilaq. KlimaforskningscenteretEn del af udstyret før det tages i brug i felten. KlimaforskningscenteretPaolo Segre har medbragt videotags som skal sættes på fin- og pukkelhvalerne. KlimaforskningscenteretEn ordentlig båd med hestekræfter er nødvendig for at projektet lykkedes ude på havet øst for Tasiilaq. Klimaforskningscenteret

Under ledelse af seniorforsker i havpattedyr, Malene Simon, chef for Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstitut, er den fem mand store forskergruppe på ægte feltarbejde.

Fokus

Fokus er pukkel- og finhvaler samt prøveindsamlinger fra grind, spækhugger og delfiner.

- Vi får næppe problemer med at få prøver af maveindholdet fra småtandhvalerne. Alene sidste uge fangede de lokale fangere 18 grind, oplyser Malene Simon til Sermitsiaq.AG.

Økosystemet ud for Tasiilaq på østkysten er i forandring, fordi havtemperaturen ændrer sig, og derfor kommer nye arter til fra år til år. Det gælder både fisk og havpattedyr.

Hvad spiser en hval?

- Vores formål med projektet er at forstå, hvordan hvalerne påvirker økosystemet. Hvad spiser de, hvor meget spiser de?, fortæller Malene Simon, der henviser til, at det har kolossal stor betydning for Grønlands økonomi, hvor store mængder makrel, lodde og sild, der befinder sig i havområdet. Og her spiller de sultne hvaler ind.

Projektet, som hører under Klimaforskningscenteret ved Naturinstituttet, startede tilbage i 2013, og forskerne er udstyret med noget af det mest moderne udstyr.

  • Satellitmærkning: hvor er hvalerne, hvor bevæger de sig hen
  • Videokameraer: hvad spiser de
  • Lydudstyr: Placeres i en isfjord og en almindelig fjord. Er der forskel på hvor mange hvalarter der befinder sig i de to fjorde? Det kan lydoptagelserne afsløre

Lokale fangere involveres

På torsdag skal forskerne have møde med de lokale fangere, som er vigtige for projektet. Man ønsker nemlig prøver fra maveindholdet fra småtandhvalerne for at undersøge, om de har forurende stoffer.

Sermitsiaq.AG vil de kommende uger levere beretninger fra forskerholdet, der består af:

  • Malene Simon: Chef for Grønlands Klimaforskningscenter ved Grønlands Naturinstut. Seniorforsker i havpattedyr. Har været ved Naturinstituttet i Nuuk siden 2005. Rolle i projektet: Projektleder og tagger hvalerne med satellitsendere og tager biopsier.
  • Peter Hegelund: Logistisk Programkoordinator ved Grønlands Naturinstitut og kommer fra Nuuk. Arbejder hovedsageligt med mærkning af hvaler og isbjørne. Rolle i projektet: logistisk og sikkerhedsansvarlig. Bådfører.
  • Simone Videsen: Kommer fra Aarhus Universitet og har speciale i akustik og adfærd af havpattedyr. Rolle i projektet: forskningsassistent og kommende phd studerende i projektet
  • Paolo Segre: Standford University. Postdoc researcher med special I havpattedyrs bevægelse og energiforbrug. Rolle i projektet: Medbringer videotags (cat-tags) som skal sættes på finhvaler og pukkelhvaler for at se, hvad de spiser, og hvordan de bevæger sig under vand ved fødesøgning.
  • Anna Roos: Seniorforsker og specialist i havpattedyr. Speciale I forurenende stoffer (kontaminanter) I havpattedyr. Arbejder ved Grønlands Klimaforskningscenter og Stockholm zoologiske museum

Se fotos fra felten herunder:

Powered by Labrador CMS