Forskere advarer: Klimaforandringer vender op og ned på naturen

Fiskere, landmænd, naturforvaltere, politikere og mange andre skal til at kridte skoene, hvis de vil følge med de ændringer, som de menneskeskabte klimaforandringer bringer med sig.

Vi skal tilpasse os

Det er budskabet i et kæmpestort internationalt klimastudie, skriver Videnskab.dk.

- For første gang ser vi, hvor omfattende og gennemgribende effekten af klimaforandringerne er. Vores overlevelse er afhængig af alt andet liv på planeten, og når klimaforandringerne ændrer på det liv, er vi nødt til at tilpasse os,« siger Finn Danielsen, der er dr. scient og leder af Nordic Agency for Development and Ecology (NORDECO) og en af forfatterne bag det store studie.

Fisk flytter nordpå

I det nye studie peger forskerne som eksempel på, at grundlaget for fiskeri kommer til at forandre sig markant i fremtiden – og allerede er i gang med at gøre det.

Læs mere på Videnskab.dk: Global opvarmning: Hvad er op og ned i debatten om CO2’s effekt på klimaet?

Eksempelvis fangede man på Island blot 1.700 ton makrel i 2006. I 2010 var tallet steget til 120.000 ton, hvilket resulterede i en ’makrelkrig’ mellem Island og andre lande med makrelfiskeri, hvor fiskerne arbejder under kvoter, mens de ikke gør det på Island.

At der pludselig fandtes makrel omkring Island skyldes, at fiskebestande flytter sig, i takt med at havet bliver varmet op.

I alt flytter fiskebestande sig 72 kilometer tættere på polerne per årti, og det har bragt makrel op på Islands breddegrader.

Dyr på land flytter sig også

På landjorden flytter dyr sig ikke lige så hurtigt, som de gør på land, men alligevel bliver det til 17 kilometer væk fra ækvator om året.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan ser København ud, hvis temperaturen stiger med 2°C

Det betyder, at nogle arter flytter ind i områder, hvor de aldrig har været før, og det kan bringe nye rovdyr ind i områder, hvor andre dyr har kunnet leve i fred og fordragelighed i flere tusinde år.

Eksempelvis flytter malariabærende myg sig til områder, hvor de ikke har været før.
Det kan betyde, at eksempelvis Spanien og Italien kan blive til malariaområder i fremtiden.

Samtidig bliver malariasæsonen længere i malariaområder med risiko for endnu flere dødsfald end de mange millioner om året, vi har i dag.

Vi er nødt til at gøre noget

At vi skal gøre noget, er ifølge Finn Danielsen mejslet i granit.

- Vi er simpelthen nødt til det, for naturen ændrer sig, og vi er nødt til at følge med. Vores måde at leve på er ikke tilpasset til den verden, der venter lige om hjørnet,« siger han.

Ikke nok med det, så er vores levevis desuden tilpasset en stationær verden, og fremtiden er alt andet end stationær.

- Det er klart, at nogle kommer til at trække det korte strå og miste vigtige ressourcer, som de har baseret deres levebrød på. Vi skal finde løsninger på, hvad vi så gør, for ellers kommer hele verden fremover til at være i større eller mindre konflikter med hinanden over de ressourcer, der er,« siger Finn Danielsen.