videnskab
Forsker: - Vikingerne var ikke 'racerene'
Selvom vikingerne er blevet betragtet som prototyper og stamfædre for de europæiske koloniherrer, var vikingerne ikke en homogen gruppe uden påvirkning fra andre kulturer.
Og faktisk blev selve ordet 'viking' oprindeligt brugt i betydningen 'at drage i viking', som betød at drage ud.
Det skriver den britiske seniorlektor Clare Downham fra University of Liverpool i en artikel på Videnskab.dk.
Ordet 'viking' dukkede først op i det engelske sprog i 1807 under en tid, hvor nationalismen trivedes.
Men i det 9. århundrede, da vikingerne drog på togter, var nutidens Danmark, Norge og Sverige stadig ved at blive dannet, og man gik mere op i familie og lokalområdet end i nationale tilhørsforhold, fortæller Clare Downham.
Broget forsamling
Den første gang, danskerne blev beskrevet på engelsk med ordet 'danar', tyder det endda på, at det var en politisk betegnelse, der beskrev en broget samling af personer under vikingekontrol.
På samme måde viser skriftlige kilder fra Storbritannien og Irland, at vikingerne har taget folk ind udefra. Nogle kilder fordømmer eller forsøger direkte at forhindre, at lokalbefolkningen sluttede sig til vikingerne.
Dermed afslører kilderne også, at vikingernes krigerskarer ikke var etnisk ekskluderende, fortæller Clare Downham.
Og ligesom de tidlige moderne pirater i Caribien mistede vikingerne folk under deres togter, som blev erstattet med nye rekrutter fra helt andre baggrunde og kulturer.
Det brogede og mangfoldige billede af vikingerne gentager sig, når man ser på gravfund og sølv-depotfund fra det 9. og 10. århundrede.
Kulturelt sammensat
Det var nemlig kun en lille procentdel af de varer og genstande, som vikingerne handlede med i Storbritannien og Irland, der var af skandinavisk oprindelse eller stil.
Til gengæld er det karakteristisk ved vikingefundene, at de er kulturelt sammensat af mange forskellige filosofiske, videnskabelige og kunstneriske indflydelser, fortæller Clare Downham på Videnskab.dk.