Nuuk Nordisk Kulturfestival 2017
Forrygende festivalstart for de få
Nuuk Nordisk Kulturfestival bød på en stor musikalsk oplevelse i Inussivik-hallen mandag aften.
Desværre blev det en koncertoplevelse for de få - mellem 300 til 400 publikummer. Arrangørernes markedsføring af koncerten havde forud næsten været ikke-eksisterende. Synd og skam, når så store kapaciteter gæster Nuuk og havde så megen energi og lyd at give af.
Meget på hjertet
De havde meget på hjertet denne mandag aften musikerne færøske Konni Kass, danske Steffen Brandt, grønlandske Kimmernaq Kjeldsen og Rasmus Lyberth.
Konni Kass indledte koncerten med en rejse ind i en musikalsk verden, der gav mindelser om Bjørk og Sinnead O’Connor. Den blonde færing headbangede og sendte vokalen ud på en sjælfuld rejse, der var enorm intens og gav en nærdøds oplevelse af de fjelde, hun er opvokset nær. Fem numre blev det til, hvor hun også tilførte synths-universet de helt særlige toner, som kun en saxofon formår.
Kendt stof
Steffen Brandt overtog og var måske udset til at være hovednavnet. Vi fik blandt andet ”Bag duggede ruder” og ”De første kærester på månen” og det behagede publikum. Kendt stof er nu trygt og godt, og som Steffen Brandt indledte: ”Vi kommer med fred – og kærlighed”.
Han fik til sidst hjælp af Kimmernaq Kjeldsen, der overraskende nok kom og gav et par kraftfulde numre, hvilket ikke fremgik af oplysningerne i det sparsomme festivalprogram.
Efter en pause, hvor mange forlod koncerten - det var jo trods alt mandag aften, og der var ikke længere efterårsferie – indtog Rasmus Lyberth scenen med sin guitar. Det viste sig at blive aftenens helt særlige højdepunkt.
Lyberth-nærvær
På trods af omgivelserne – en hal så stor som Inussivik – formåede Lyberth at få det helt særlige nærvær etableret til publikum over scenekanten.
Det var første gang i rigtig mange år, at Rasmus Lyberth var tilbage i Nuuk på en scene. Ja, hallen oplevede han for første gang. Det var som om, at han havde sat sig det mål at blæse taget af den enorme hal med sin kraftfulde og på samme tid smukke stemme. Det lykkedes ikke, men uha hvor han fyrede den af. Ja, man blev helt bekymret for, om den gråhårede, trinde mand ville dejse om. Denne fortryllende grønlandske blanding af Luciano Pavarotti og Joe Cocker – i stemmepragt og sceneenergi.
Livet skal leves
Rasmus Lyberth var absolut aftenens oplevelse. Han afsluttede koncerten med nummeret ”Livet skal leves” – en hyldest til hans to brødre, der døde for nogle år siden. Her blev han hjulpet af Steffen Brandt og Konni Kass.
”Livet skal leves” med tilføjelserne ”på ny” og ”tag mig med”.
Synd, at festival-arrangørerne ikke ønskede at få os ”alle med” til koncerten. Yderst kritisabelt at lægge koncerten på en mandag aften, hvor mange naturligvis måtte have øje på ur og søvn. Synd at musikerne ikke havde et publikum, der kunne give sig fuldstændig hen, hvilket en weekend-aften kunne have hjulpet på.
Se billederne fra koncerten herunder: