Torsdag, oktober 26, 2017 - 13:32

Fornem pris til Kuupik Kleist

Foto: Leiff Josefsen
Den tidligere formand for Naalakkersuisut får overrakt Ebbe Muncks Hæderspris af Dronningen
 

Kuupik V. Kleist kan godt begynde, at finde det pæne tøj frem. Onsdag, 8. november skal han nemlig stille hos Dronningen.

Her vil han få overrakt Ebbe Muncks Hæderspris.

Mindefonden har valgt Kuupik V. Kleist ‘for hans markante indsats for det grønlandske samfund i overgangen fra Hjemmestyre til Selvstyre, herunder for hans konstruktive engagement i at udvikle og modernisere samarbejdet indenfor rigsfællesskabet.’

Prisuddelingen motiveredes af Minik Rosing, og Ebbe Muncks Hædersplakette i bronze skabt af billedhuggeren Knud Nellemose bliver overrakt af Dronningen.

Ebbe Muncks Hæderspris blev indstiftet i 1975 og tildeles personer, der arbejder inden for eller har gjort sig fortjent på områder, som havde journalisten, modstandsmanden, diplomaten og hofchefen Ebbe Muncks særlige interesse, herunder ekspeditionsområ- det og udforskning af Grønland, danske virke i udlandet, oplysning om Danmarks frihedskamp og journalistik.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit