Gå til hovedindhold

Forfatter: Skaberen af 'Havets moder' er en overset kunstner

Forfatteren Finn Pedersen vil med en ny bog give Christian Rosing den anerkendelse, som han i forfatterens øjne fortjener

Navnet Christian Rosing er muligvis ikke så kendt. Hans værker vil mange dog være stødt på uden at tænke over, hvem der har lavet dem.

Mest kendt er nok 'Havets Moder' i Kolonihavnen i Nuuk.

Forfatteren Finn Pedersen mener, at Christian Rosing er en overset kunstner. Derfor har han udgivet en bog på eget forlag, som skal være med til at rette op på dette.

- Det er uretfærdigt, at hans kunstneriske evner og resultater ikke har vundet større bevågenhed, end tilfældet er, skriver Finn Pedersen i forordet til bogen.

Christian Rosing
Christian Rosing med et lille udvalg af hans produktioner
Knud Fl. Larsen

Christian Rosing, også kaldet Nûno er kendetegnet ved sin supernaturalistiske stil. Det gælder både hans store granitskulpturer, smykker eller små figurer.

- Den kunst, som Christian Rosing laver, er nok naturalistisk, men hvert eneste af hans udførte produktioner indeholder en masse detaljer, som moderne kunstnere som regel overser, eller skjuler, i deres kunstværker, skriver Finn Pedersen.

Måske bidrager også kunstnerens egen beskedenhed til, at han er så relativt lidt kendt.

Grønlandsk kunst, Christian Rosing
Den supernaturalistiske stil er Christian Rosings varemærke
Knud Fl. Larsen

- Stort set bryder han sig slet ikke om udtrykket kunst, men omtaler selv sine egne kunstværker som produktioner. Han anser sine produktioner for at være håndværk, som blot skal være i håndværksmæssigt vel udførte resultater.

Bogen “Christian ‘Nûno’ Rosing – en kendt – ukendt kunstner” kan blandt andet købes i Atuagkat i Nuuk.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER