Uran

Foreningen Urani Naamik vil få lavet en uvildig undersøgelse

Bestyrelsen i foreningen i Narsaq mod uranudvinding fremlagde tirsdag aften planer for det kommende år. Planerne indeholder blandt andet ønsket om en uvildig undersøgelse af Kuannersuit-projektet

Den nyvalgte bestyrelse. Fra vanstre Niels Sakariassen, Biibi-Tove Rehtmar, Marianne Nielsen, Mariane Paviassen og til højre Bjarne Egede. Desuden blev Marianne Nielsen og Theodora Høegh valgt som suppleanter John Rasmussen - Narsaq FotoGeneralforsamling i Urani Naamik i Narsaq tirsdag aften John Rasmussen - Narsaq FotoForeningen Urani Naamiks nye logo

Tirsdag aften var der indkaldt til generalforsamling i foreningen Urani Naamik i Narsaq.

Da enkelte medlemmer af foreningens bestyrelse af arbejdsmæssige og private årsager ikke ønskede at fortsætte, blev der valgt flere nye personer.

Niels Sakariassen, Biibi-Tove Rehtmar, Mariane Paviassen, Bjarne Egede og Ane Petersen blev valgt til bestyrelsen. Desuden blev Marianne Nielsen og Theodora Høegh valgt som suppleanter.

Der var travlhed i Narsaq tirsdag aften, hvor der både var skolemøde og film i forsamlingshuset, men alligevel var omkring en tredjedel af foreningens medlemmer mødt frem.

Bestyrelsen fremlagde dens planer for det kommende år, som omfatter oplysningskampagne og tryksager om uran. Derudover skal foreningen oprette en hjemmeside, ligesom foreningen vil prøve at få lavet en uvildig undersøgelse af Kuannersuit-projektet (på dansk: Kvanefjeldet).

Til sidst luftede den nye bestyrelse dens tanker om at arrangere et Aasivik-musikstævne ved Narsaq i sommeren 2016.

Bestyrelsen vil snarligt konstituere sig og melde ud om foreningens kommende aktiviteter.

Se to billeder og et logo under denne tekst

Powered by Labrador CMS