video

Foreningen Kalaaliaraq har en mission

Nuuni Heilmann og Amma Knudsen har et særligt formål med deres nystiftede forening i Danmark

Kalaaliaraq er navnet på en helt ny forening i Helsingør. Foreningens formål er bl.a. at skabe socialt samvær for lokale grønlændere i Nordsjælland.

Bag den står Nuuni Heilmann og Amma Knudsen.

– Vi vil også gerne være med til at informere danskerne om, hvordan Grønland er. Og ikke mindst mane de mange fordomme om grønlændere i jorden, beretter Amma Knudsen i et længere videointerview optaget af TV Kronborg.

Vil eliminere fordomme

Kampen mod stereotyperne skal blandt andet ske ved at deltage i lokale kulturfestivaler og tage ud på skoler og fortælle om Grønland.

Nuuni Heilmann og Amma Knudsen vil også gerne være med til at arrangere kirkelige begivenheder på grønlandsk, og så har de et stort ønske om at kunne åbne Det grønlandske Hus i Nordsjælland.

Du kan se hele videointerviewet fra TV Kronborg på cirka 20 minutter øverst i denne artikel.

Powered by Labrador CMS