Danmark

Forening: Vi forebygger anbringelser af grønlandske børn

Foreningen Grønlandske Børn tilbyder udsatte grønlandske børn og familier en social tolk til det danske samfund

Projektet 'Et bedre liv i Danmark' har været i gang flere steder i snart tre år

Et projekt for udsatte grønlandske børn ser ud til at forebygge anbringelser.

Det oplyser projektleder Majken Gøtske fra Foreningen Grønlandske Børn.
- Vi er meget glade for, at børnene i højere grad kan blive hos deres forældre. Det er alt andet lige det bedste, siger hun til DR Syd.

Social tolk
Projektet 'Et bedre liv i Danmark' har været i gang flere steder i landet i snart tre år. Det går ud på at tilbyde udsatte grønlandske børn og familier en social tolk til det danske samfund.

Kolonier
Medarbejderne hjælper med forskellige udfordringer i hverdagen og deltager i møder med kommunen. Derudover kommer børnene blandt andet med på weekendkolonier.

God barndom
- Målet er, at de her børn får en god barndom og forudsætningerne for at skabe sig et godt voksenliv. Vi er blandt andet meget optaget af, at børnene kommer i skole, er forberedte og har spist morgenmad, forklarer Majken Gøtske.

Projektet er i gang i Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.

I Esbjerg deltager 25 udsatte grønlandske børn og deres familier.

Læs: Grønlandske mødregrupper er et hit

Powered by Labrador CMS