prissammenligning

Forbrugerpriser: Kun Norge er dyrere end Grønland

Alkohol og tobak er 68,4 procent dyrere i Grønland i forhold til i Danmark, viser omfattende prissammenligning i Norden, hvor Norge er det dyreste land, når det gælder forbrugerprisniveauet

Arkivfoto af Pisiffik i Nuuk
Kilde:http://bank.stat.gl/prdpli og Eurostat prc_ppp_ind 2013, purchasing power parities (PPP), price level indices
Arkivfoto af Pisiffik i Nuuk Leiff JosefsenKilde:http://bank.stat.gl/prdpli og Eurostat prc_ppp_ind 2013, purchasing power parities (PPP), price level indices Arkivfoto af Pisiffik i Nuuk Leiff JosefsenKilde:http://bank.stat.gl/prdpli og Eurostat prc_ppp_ind 2013, purchasing power parities (PPP), price level indices Arkivfoto af Pisiffik i Nuuk Leiff JosefsenKilde:http://bank.stat.gl/prdpli og Eurostat prc_ppp_ind 2013, purchasing power parities (PPP), price level indices
Offentliggjort

Det kommer næppe som en bombe, at Grønland er et dyrt land at leve og være i.

Men hvor dyrt er det egentligt i forhold til Danmark? Og i forhold til resten af Norden?

Det har Grønlands Statistik sat sig for at undersøge sammen med Danmarks Statistik.

Derfor har de udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet med priser, som tager udgangspunkt i prisniveauerne for juli 2014.

Af den omfattende undersøgelse fremgår det blandt andet, at alkohol og tobak er 68,4 procent dyrere i Grønland i forhold til i Danmark, mens ’kommunikation’ er 80,7 procent dyrere i Grønland end i Danmark.

Omvendt er kategorien ’bolig, vand, elektricitet, gas, mv.’ 15,9 procent lavere i Grønland end i Danmark, og ’diverse varer og tjenesteydelser’ er 25,7 procent lavere i Grønland end i Danmark.

Se resultat af stor grønlandsk prisundersøgelse på dagligvarer

Norge er dyrest - Island er billigst
Af prissammenligningen, som er blevet offentliggjort mandag, fremgår det også, at prisniveauet i Grønland er det næsthøjeste i Norden - kun overgået af Norge, hvor forbrugerpriserne i gennemsnit er 14,8 procent højere end i Grønland.

Danmark er det tredjedyreste land i Norden at leve i målt på forbrugerpriserne, som viser, at de i gennemsnit ligger 2,4 procent under de grønlandske. Herefter følger Sverige (4,5 procent under det grønlandske forbrugerprisniveau) og Finland (14,9 procent under det grønlandske forbrugerprisniveau).

Island er det billigste land i Norden med hensyn til forbrugerprisniveauet. I forhold til i Grønland må folk i gennemsnit nøjes med at betale 23,1 procent mindre for samme varer i vores naboland mod øst.

I forhold til EU ligger det grønlandske forbrugerprisniveau 31,4 procent over EU-gennemsnittet.

Se grafik over forbrugerprisniveauer under billedet - og se flere prissammenligninger her

Powered by Labrador CMS