Lufthavne

Forberedelserne til Tasiilaq-lufthavn er i gang

Der arbejdes på de tekniske analyser i øjeblikket og et midlertidigt skøn viser, at den koster over 290 million kroner

Forberedelserne til en lufthavn i Tasiilaq er gået i gang, Departementet for blandt anet infra- struktur oplyser, at lufthavnen nok skal blive bygget

Den nationale sektorplan for turisme 2016-2020 anbefaler, at der skal bygges en lufthavn i Tasiilaq på 1.499 meter.

Og naalakkersuisoq for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (S) har forklaret, at Naalakkersuisut håber på, at Tasiilaq kan få sin egen lufthavn inden for de næste fem år – vel vidende, at der er valg til Inatsisartut om to år.

Men der skal bygges en lufthavn, oplyser Departementet for Bolig, Byggeri og Infrastruktur efter flere ugers tavshed.

Læs: Qujaukitsoq: Tasiilaq skal have sin egen landingsbane

Usikker fremtid
– Det er blevet besluttet af Inatsisartut, at der skal bygges en lufthavn, tilføjer kontorchef i departementet, Jonas Smed Sørensen.

Borgerne i Kulusuk har været noget bekymrede over udsigten til en usikker fremtid, når Tasiilaq får sin egen lufthavn. Men departementet maner til besindighed:

– Det er ikke Naalakkersuisuts politik at nedlægge lufthavnen i Kulusuk. Lufthavnen kommer i fremtiden også til at indgå i det samlede trafiknet men i en anden rolle, end den spiller i dag.

Læs: Grønland skal ud på lånemarkedet

Bedste løsning og pris
I øjeblikket arbejdes der med at analysere de tekniske aspekter med lufthavnsbyggeriet i Tasiilaq og et midlertidigt skøn over prisen er over 290 million kroner. Som processen skrider frem, vil man komme nærmere den rigtige pris.

– Det er et naturligt led i processen, at man belyser alle potentielle scenarier for at finde den bedste løsning, før man påbegynder byggeriet, siger Jonas Smed Sørensen og fortsætter:

– Byggeriet bør først påbegyndes, når der klarhed over hvad der er den bedste løsning til den rigtige pris.

Læs: Anlægsarbejdet på Qaqortoq lufthavn starter snart

Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Du kan også købe avisen her:

Powered by Labrador CMS