Folkeafstemning om færøsk forfatning

Til efteråret 2017 skal færingerne stemme om, hvorvidt de ønsker en færøsk forfatning. Det oplyste lagmand Aksel V. Johannesen i sin åbningstale i Lagtinget.

Mangler dato
Lige siden det nuværende landsstyre overtog magten, har det været planen at holde en folkeafstemning i 2017.

Den endelige dato er ikke fastsat endnu, men lagmanden siger, at færingerne skal stemme om en forfatning om godt et år, hvis arbejdet med at forberede lovforslaget går, som det skal.

Læs: Færøernes nye koalition vil lave en folkeafstemning

Identitet
- Med forfatningen bliver vores identitet fastslået, og dette identitetsdokument sikrer vores grundlæggende rettigheder og pligter. Vi stadfæster, at magten på Færøerne tilhører det færøske folk, sagde Aksel V. Johannesen, da Lagtinget tog hul på et nyt parlamentarisk år under Olaifesten den 29. juli.

Ret til at fiske
Forfatningen er et fælles grundlag, som bygger på fælles værdier, historie og kultur, understregede lagmanden. Blandt andet vil en forfatning sikre retten til at fiske og at bevæge sig i naturen.

Frihedsrettigheder
Det er også meningen at sikre frihedsrettigheder og grundlæggende sociale rettigheder såsom uddannelse, pension og social sikring.

Lagmanden omtaler forfatningen som et identitetsdokument. Oprindeligt blev det kaldt 'stjórnarskipan', som kan oversættes til styrelseslov.

Ret til at blive hørt
- En forfatning sikrer også retten til at blive hørt ved en folkeafstemning, hvis grundlæggende forandringer skal laves i rigsfællesskabet. I efteråret 2017 skal vi til en folkeafstemning, da forfatningen - vores identitetsdokument - skal stå sin prøve, siger Aksel V. Johannesen.

Læs: Lagmandens mål er stadig folkeafstemning i 2017

Større samarbejde
Der er opgangstider på Færøerne, og befolkningstallet nærmer sig 50.000 mennesker. Så mange borgere har der aldrig boet på Færøerne før.

Der forventes et overskud på finansloven igen i år, og der er næsten ingen arbejdsløshed.

Landsstyret har sat kursen imod større selvstændighed. I den forbindelse forbereder landsstyret at overtage udlændingeområdet, luftrummet og person-, familie- og arveretten. Bloktilskuddet fra Danmark er fastfrosset.

WTO
Målet er derefter at få større samarbejde med internationale organisationer. Derfor vil Færøerne gerne være fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd, EFTA og WTO.

- Vi vil gerne revidere fuldmagtsordningen (fra 24. juni 2005, red.), så vores mandat ude i verden kan gøres stærkere. Derfor vil vi også bruge flere kræfter på det arktiske samarbejde og lægge større vægt på samarbejdet i Vestnorden, siger Aksel V. Johannesen.