Lufthavne

Folk i Narsarsuaq er utrygge

Trods flere henvendelser til kommunen og naalakkersuisut har indbyggerne i Narsarsuaq til dato endnu ikke fået svar på, hvad der skal ske med dem, såfremt lufthavnen skal gøres mindre eller eventuelt lukke

Indbyggerne i Narsarsuaq har forgæves forsøgt at få svar på, hvad der skal ske med dem, såfremt lufthavnen lukker eller bliver gjort mindre. Indtil nu har de ikke fået ordentligt svar fra politikerne

Naalakkersuisuts planer om at lave en lufthavn i Qaqortoq på 1.199 meter, som skal stå færdig i 2018 og gøre atlantlufthavnen i Narsarsuaq mindre, gør folk
utrygge.

De har i efterhånden flere år nu henvendt sig forgæves til de rette myndigheder, for at få svar på, hvad der så skal ske med dem.

Læs: Tre lufthavne samlet under Kalaallit Airports

Vil have svar
Så sent som i sidste uge, skrev bygderådsformand for bygderne Qassiarsuk, Igaliku og Narsarsuaq, Mouritz Karlsen (IA), til kommunal- og landspolitikerne om at holde et møde med dem, så de efterfølgende i fælleskab kan fortælle folk i Narsarsuaq, hvad der skal ske, når og hvis planerne om at gøre lufthavnen i Narsarsuaq mindre, bliver en realitet.

Men hans henvendelse er endnu ikke blevet besvaret.

Læs: Baneforlængelser presses igennem

Færre medarbejdere?
- Folk er naturligvis meget bekymrede over deres fremtid. Hvad skal der ske, hvis det kun er små fly, der i fremtiden må lande i Narsarsuaq og hvem skal arbejde.

- Hvis der i fremtiden kun er små fly, der må lande, så er der en masse medarbejdere, der må finde sig et andet arbejde. Vi ved godt, at der kun er omkring 8 personer, der arbejder i de små lufthavne, og i dag arbejder der omkring 130 personer i Narsarsuaq. Hvad skal der ske med de mange medarbejdere, der står til at miste deres arbejde?, spørger Mouritz Karlsen.

Læs: Bevar Kulusuk-lufthavnen

Læs hele historien i Sermitsiaq, som du kan købe i dag. Du har også mulighed for at købe avisen her:

Powered by Labrador CMS