pilluarit

Første ph.d.-forsvar på Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab

Steven Arnfjord bliver er den sjette i rækken fra Ilisimatusarfik med en ph.d.-grad. Hans afhandling sætter fokus på grønlandsk socialpolitik

Efter forsvaret: Fra venstre ses hovedvejleder professor Lise Hounsgaard, Steven Arnfjord, professor Torunn Hamran og professor Peter Berliner
Under forsvaret: Steven Arnfjord i debat med professor Torunn Hamran
Efter forsvaret: Fra venstre ses hovedvejleder professor Lise Hounsgaard, Steven Arnfjord, professor Torunn Hamran og professor Peter Berliner IlisimatusarfikUnder forsvaret: Steven Arnfjord i debat med professor Torunn Hamran IlisimatusarfikEfter forsvaret: Fra venstre ses hovedvejleder professor Lise Hounsgaard, Steven Arnfjord, professor Torunn Hamran og professor Peter Berliner IlisimatusarfikUnder forsvaret: Steven Arnfjord i debat med professor Torunn Hamran IlisimatusarfikEfter forsvaret: Fra venstre ses hovedvejleder professor Lise Hounsgaard, Steven Arnfjord, professor Torunn Hamran og professor Peter Berliner IlisimatusarfikUnder forsvaret: Steven Arnfjord i debat med professor Torunn Hamran Ilisimatusarfik

Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab på Ilisimatusarfik afholdt onsdag den 11. juni sit første ph.d.-forsvar. Steven Arnfjord bliver er dermed blevet den sjette i rækken fra Ilisimatusarfik med en ph.d.-grad.

Det oplyser Ilisimatusarfik institutleder Suzanne Møller, Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab.

Steven Arnfjords afhandling har titlen ’Deltagende aktionsforskning med socialrådgivere - empowerment af Grønlands oversete velfærdsprofession. Hans forskning har taget udgangspunkt i et samarbejde med socialrådgiverforeningen Niisip for at skabe mere fokus på socialfaglige problemstillinger i samfundet.

Der er blevet arbejdet med, hvordan socialrådgivere kan styrke deres organisering og blive en stærkere faggruppe og et talerør for udsatte samfundsgrupper, som ikke endnu selv har en stemme i den socialpolitiske debat.

Et betydeligt bidrag til grønlandsk forskning
- Bedømmelsesudvalget vurderede, at der var tale om et betydeligt bidrag til grønlandsk forskning inden for en forskningstradition, som lægger vægt på, at mere forskningsarbejde skal ud i samfundet for at bidrage med løsninger på praktiske problemstillinger, forklarer institutleder Suzanne Møller.

Bedømmelsesudvalget bestod af professor Torunn Hamran fra Universitetet i Tromsø, professor Peter Berliner fra Aarhus Universitet og professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitet.

Ph.d.-forløbet blev vejledt af professor Lise Hounsgaard ved institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab og Syddansk Universitet.

Projektet var finansieret af Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland og af selvstyrets fond til forskningsfremme.

Se to billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS