turisme
Første krydstogtskib har været igennem Nordvestpassagen
Allerede sidste år var blandt andet Hanseatic igennem Nordvestpassagen. Flere krydstogtskibe følger denne sommer, oplyser Qeqqata Kommunia
’Maritime Danmark’ var lidt for hurtig på aftrækkeren, da fagbladet mandag skrev, at det amerikanske krydstogtrederi Crystal Cruises nu som det første rederi udbyder et krydstogt igennem Nordvestpassagen med jomfrutur fra 16. august til 17. september 2016.
Sådan lyder meldingen fra Qeqqata Kommunia.
Borgmester Hermann Berthelsen og bygdebestyrelsesformand Knud Olsen undrer sig over nyheden, som blandt andet blev citeret af grønlandske medier.
Læs: Første krydstogt igennem Nordvestpassagen
- Flere krydstogtsskibe sejler allerede denne sommer med udgangspunkt eller endemål i Kangerlussuaq igennem Nordvestpassagen. Det gør krydstogtskibene Silver Explorer og L’Austral og flere følger efter i de kommende år. Sidste år var blandt andet Hanseatic igennem Nordvestpassagen, oplyser Hermann Berthelsen og Knud Olsen.