Hun er den første børnetalsmand

Naalakkersuisut har udnævnt Aaja Chemnitz Larsen som børnetalsmand for den første tre-årige periode

Naalakkersuisut har udpeget cand. scient. adm. Aaja Chemnitz Larsen som børnetalsmand. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Naalakkersuisut har udpeget cand. scient. adm. Aaja Chemnitz Larsen som børnetalsmand for den første tre-årige periode i henhold til Inatsisartutloven om børnetalsmand og børneråd. Hun ansættes pr. 1. april.

Som børnetalsmand skal Aaja Chemnitz Larsen yde råd og vejledning til børn om børns rettigheder.

Børnetalsmanden skal sikre børns ret til at klage, børns adgang til at klage og børns ret til at blive hørt. Børnetalsmanden skal samtidig overvåge, at den grønlandske lovgivning og daglige praksis er i overensstemmelse med de forpligtelser, som Grønland har i henhold til FN's børnekonvention.

Læs "Børnene får deres egen talsmand"

Børnetalsmanden skal have særlig fokus på vilkårene for udsatte børns og for børn med særlige behov. Derudover kan børnetalsmanden på eget initiativ tage sager om børns vilkår op.

Aaja Chemnitz Larsen er født 2. december 1977 og er cand. scient. adm. fra Ilisimatusarfik og Roskilde Universitet i 2004. Fra 2009 til 2011 var hun direktør i Kommuneqarfik Sermersooq, og hun har blandt andet været bestyrelsesmedlem i Great Greenland siden maj 2011.

Powered by Labrador CMS