Fødekæden i råstofindustrien er truet

De små selskaber, der leder efter nye forekomster af råstoffer, er ved at forsvinde fra Grønland

Anders Lie i felten

Første var der tre til fire, nu er der et og om kort tid er der muligvis nul. Der er tale om de små efterforkningsselskaber, der går ind i den meget tidlige fase af efterforskningen.

Populært sagt, så er det dem, der leder efter den guldåre, som ingen endnu har fundet.

Forsvinder de helt, så kan det blive ganske alvorligt for den fremtidige mineindustri.

LÆS: Nye penge til råstofprojekter

Eneste tilbage
21st North er det eneste tilbageværende af de disse små junior efterforskningselskaber.

- For blot to år siden var der flere danske eller grønlandske junior efterforskningsselskaber, der systematisk ledte efter nye forekomster. Nu forekommer vi at være de eneste, der er tilbage, siger Anders Lie fra 21st North.

LÆS: Det må gerne gå lidt hurtigere med tilladelserne

Ingen tidlig efterforskning
Selv det vurderer Anders Lie er en stakket frist, og at det blot er et spørgsmål om tid før også 21st North er fortid i Grønland. For selvom råstofpriserne er ved at rette sig, så sidder pengene fortsat ikke alt for løse.

- Finansverdenen holder fortsat igen med at investere i de små efterforskningsselskaber. Ganske vist har råstofpriserne været stigende et lille års tid, men det virker som om de afventer om stigningen varer ved, siger han.

LÆS: Hudson: - Vi er stolte over vores projekt

Og derfor frygter Anders Lie, at der om kort tid ikke længere vil være nogen, der leder efter nye forekomster af råstoffer i Grønland

- Jeg tror, at der er risiko for, at der om få år ikke vil være nogen tilbage. Det vil få alvorlige konsekvenser, da det betyder, at fødekæden dør. Derved er der en risiko for at der i en årrække ikke kommer nye efterforskningsprojekter, som kan udvikle sig til potentielle mineprojekter, fastslår han.

Læs mere om sagen i den nye AG:

Powered by Labrador CMS