stjernestøv
Fodboldstjerner på vej til Nuuk
Frankrigs berømte sportsveteraner, der kalder sig Variétés Club de France, kommer til Nuuk i maj
 
        Der skal spilles to træningskampe for oldboys i Nuuk, hvor lokale hold skal spille mod berømte spillere som Robert Pires, der har spillet for Arsenal. Det er det franske oldboyshold Variétés Club de France, der kommer til Nuuk via Island.
Variétés Club de France har tidligere undersøgt mulighederne for at komme til Grønland. Et besøg er dog ikke blevet gennemført på grund af praktiske forhindringer. Nu skriver holdet på sin hjemmeside, at de vil være i Nuuk fra den 18. til den 23. maj.
- Holdet har tidligere undersøgt muligheden for at komme til Kangerlussuaq og kun blive der. Men vi måtte fortælle, at der ikke findes en rigtig fodboldbane. Nu har de arrangeret turen til at gå via Island og flyve direkte til Nuuk derfra, fortæller formanden for Grønlands Boldspil-Union GBU, John Thorsen, til Sermitsiaq.AG.
Variétés Club de France har rettet henvendelse til GBU, der har sendt bolden videre til Nuuk Boldspil Union, NBU, der også stod for den praktiske planlægning af futsal-landskampene mellem Grønland og Færøerne i november sidste år.
Det franske hold, der skal med til Nuuk består af:
Målmand:
 MAGNIEZ Vincent
Forsvar:
 VALENTE Patrick
 COLLETER Patrick
 FIORELLI Patrick
 HAMARD René
 DICKENSON Jérémie
 BILLONG Romarin
 LEMAIRE Yoann
 MAXIMIN Hervé
Midtbane:
 DETAVE Thierry
 OLLIVIER Yann
 BREGERE Arnaud
 PIRES Robert
 AMAMI Sofiane
 VENDROUX Baptiste
 SAN PEDRO Stéphane
 HITOTO Roger
 OYONO Walter
Angreb:
 ROUYER Olivier
 LE FLOCH Stéphane
 SABOURIN Hervé
 ORTS Jean-Pierre
 BARNIAUD Sébastien
 ROCHETEAU Tom
 FONTAINE Mathieu