Danmark

Fly skulle transportere Snowden til USA

Justitsministeren vender 180 grader i sin fortælling om hemmeligt amerikansk fly

Justitsminister Søren Pind (V)

Danmark har spillet en rolle i USA's jagt på den verdenskendte whistleblower Edward Snowden. Det oplyser justitsminister Søren Pind (V) i et brev til Folketingets retsudvalg.

Oplysningen kommer, efter at Pind onsdag ellers sagde, at han ikke var bekendt med formålet med, at et amerikansk regeringsfly fik lov til at lande i Kastrup Lufthavn.

Læs: Pind vil overvåge Skype og Messenger

Vender rundt
Men det svar var 'ikke dækkende', oplyser Pind nu.

- Jeg er således efterfølgende blevet opmærksom på, at det af baggrundsmaterialet til besvarelse af spørgsmålet fremgår, at formålet med flyets tilstedeværelse i Københavns Lufthavn angiveligt har været at have mulighed for at kunne transportere Edward Snowden til USA, såfremt han måtte blive udleveret fra Rusland eller et andet land, skriver Pind.

Læs: Kina og Rusland mulig trussel i Arktis

Powered by Labrador CMS