Onsdag, september 6, 2017 - 15:46

Flotte grønlanske motiver vist i lysshow

Foto: Det Grønlandske Hus
Den omrejsende container er nået til Kulturbyen 2017, Aarhus
 

Grønlandske og nordiske motiver vil vise sig i form af et ti dages lysshow på siloerne i Sydhavnen i Aarhus fra den 15. til den 24. september.

Det er den omrejsende container med multimedie-kunst Anersaaq - Spirit of Place/Stedets ånd, som skal udstilles.

Den første aften den 15. september vil der være det helt store show og en livekoncert, hvor unge kunstnere fra Holme Skole, et grønlandsk kor og musikere og Det Grønlandske Hus vil medvirke, skriver Det Grønlandske Hus i Aarhus.

Anersaaq - Spirit of Place/Stedets Ånd er navnet på den 20 fods transportcontainer, der er forvandlet  til et kunstlaboratorium, hvorfra der projekteres billeder og lyd i det offentlige rum. Containeren har siden 2016 vist lyskunst på en mere end 12.000 km lang kunstnerisk ekspedition til byer og bygder i norden og Grønland og er nu ankommet til Danmark for at være en del af Aarhus 2017.  

- Denne kunstneriske opdagelsesrejse ad søvejen kan opleves i form af en udstilling i Det Grønlandske Hus fra den 31. august, hvor lokale unge og projektets  kunstnere har forsket i ”stedets ånd” i lyset af deres nordiske og grønlandske rødder og historie. Udstillingen varer til den 23. oktober, oplyser det grønlandske hus.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit