Island Games

Flere sejre på den første dag ved Island Games

Flere grønlandske sportsfolk har været i aktion den første dag ved Island Games.

Martin Møller fik en flot femteplads i 10.000 meter-løb i Island Games

Det grønlandske herrelandshold i fodbold fik en fornem start ved Island Games, der foregår på den svenske ø, Gotland.

Holdet mødte Western Isles, og her vandt det grønlandske landshold konfortabelt med 3-0. Ifølge Grønlands Idræts-Forbund scorede Niels Svane, Nukannguaq Zeeb samt John Ludvig Broberg i kampen.

Fodboldkvinderne mødte arrangørerne Gotland. Her tabte de grønlandske kvinder med tenniscifrene, 6-0.

Atletik og badminton

I atletik løb Martin Møller og Niels Berthelsen 10.000 meter. Martin Møller sluttede som nummer fem med tiden 32 minutter og 38 sekunder, mens Niels Berthelsen sluttede som nummer 13 med tiden 35 minutter og 48 sekunder. Der deltog 15 løbere.

Søndag startede holdkampen i badminton.

Grønland spillede tre kampe. Det blev til to sejrer og en enkelt nederlag.

Her er resultaterne i holdkampen:

  • Isle of Wight – Grønland: (0-5)
  • Falkland Islands – Grønland: (0-5)
  • Grønland – Isle of Man: (2-3)

Øvrige resultater

I bordtennis var der således holdkamp. Her blev det også til to sejre og et enkelt knapt nederlag:

  • Grønland – Isle of Man: (6-1)
  • Cayman Islands – Grønland: (0-7)
  • Grønland – Jersey: (3-4)

To grønlandske triatleter var også i aktion søndag. Her blev der svømmet, cyklet og løbet under konkurrencen.

De to deltagere var Christian Keldsen samt Bent Salling. Førstnævte med nummer 31, hvor hans tid blev 1 time, 57 minutter, mens Bent Salling blev nummer 54 ud af 61 deltagere med tiden to timer, 12 minutter og 21 sekunder.

Det blev til to nederlag til Grønland ved volleyball-turneringen. Herrerne tabte mod Færøerne med 3-0 i sæt, mens kvinderne tabte med 3-1 i sæt.

Du kan følge med Island Games her

Powered by Labrador CMS