Island Games

Flere medaljechancer i dag

Det er den sidste konkurrence-dag ved Island Games. Grønland har chancer for at vinde flere medaljer

Angutit nunanut allanut unammisartut medaaliannannissartik qulakkeereerpaat. Taakku ullumi pissartanngorniutivissapput

Grønland har vundet én medalje ved Island Games indtil videre.

Det er bordtennisholdet, der har skaffet Grønland det første medalje, da de fik sølv i holdturneringen.

Men Grønland har stadig muligher for at vinde flere medaljer.

Sikre medaljer
I badminton er Sara Lindskov Jacobsen klar til at spille finalen i damesingle, efter semifinalesejren over den 1. seedede Rannvá Djurhuus Carlsson fra Færøerne.

Sara Lindskov Jacobsen møder Jessica Li i finalen, som hun tabte til ved den sidste Island Games på Jersey.

Det bliver en finale-gentagelse i badminton, når Jens-Frederik Nielsen og Bror Madsen møder Albert Navarro Comes og Eric Navarro Comes fra Menorca i herredouble. De spillede også finalen for to år siden på Jersey, og her vandt de grønlandske makkerpar i finalen.

Fodboldherrerne møder Isle of Man i finalen, og kampen starter klokken 09.00 grønlandsk tid.

Kan vinde flere medaljer
I bordtennisturneringen er Ivik Nielsen klar til at spille semifinalen. Han møder den forsvarende mester, Nisse Lundberg fra Gotland, i semifinalen.

Ivik Nielsen er også sammen med sin bror, Aqqalu Nielsen, klar til at spille semifinalen i herredouble. De møder Joshua Band og Jordan Wykes.

Hvis alt flasker sig, kan Grønland ende med at vinde i alt seks medaljer ved Island Games.

Powered by Labrador CMS