Ombudsmand

Flere klager er godt nyt

Ombudsmandens besøg i bygder gav borgerne bedre viden om klagemuligheder

Herrnhut, tidligere universitet, ombudsmand
Ombudsmandsembeddet bestræber sig på, at komme ud af kontoret i Nuuk.

Flere klager. Det blev resultatet af ombudsmandens rejse til Nordgrønland sidste sommer.

Og det øgede antal klager er faktisk et godt tegn, vurderer ombudsmandsinstitutionen i sin beretning. De er nemlig tegn på, at borgerne er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder.

LÆS: Vera Leth genvalgt som ombudsmand

Besøg i 19 bosteder
I august sidste år fik ombudsmandsinstitutionen mulighed for at deltage i rejse sammen med blandt andet MIO, arbejdstilsynet og retshjælpen IKIU. Det blev til besøg i ialt 17 bygder og to byer i Qaasuitsup Kommunia.

LÆS: Børns vilkår skal i fokus i Qaasuitsup Kommunia

Boliger, fiskerilicenser og manglende svar
Hvert sted kunne borgerne henvende sig med stort og småt for at få vejledning. Og det benyttede 45 sig af med spørgsmål lige fra lejeboliger, over økonomisk støtte og udstedelse af fiskerilicenser og til myndigheder, der ganske enkelt ikke svarede på henvendelserne.

LÆS: Ombudsmand: Fejl ved uddeling af fiskelicenser

Kancellisprog
Det viste sig, at en del borgere havde behov for at få hjælpe til at udfylde klageskemaet samt få forklaret, hvilke oplysninger ombudsmanden skal bruge. Dernæst kan det ganske enkelt være svært at forstå det sprog, som myndighederne bruger.

- Det var indtrykket, at det kan være en udfordring for borgerne at skrive eller at læse og forstå de breve, som de modtager fra myndighederne, og at det derfor ydermere kan være uoverskueligt at klage til ombudsmanden, skriver ombudsmanden i sin beretning.

LÆS: Ombudsmand dropper sag om fejlhåndtering

Flere klager efter rejsen
En del af de 45 borgere kunne indgive deres klage på stedet, mens andre skulle skaffe flere oplysinger eller henvende sig til en af de andre insitutioner, der var med på rejsen.

Desuden blev der lagt foldere, der forklarer, hvordan man klager til ombudsmanden. Samlet set har det betydet, at ombudsmandsembedet fik flere klager fra området efter rejsen. Og især den kendsgerning at bygdebefolkningen er blevet mere opmærksomme på deres rettigheder, er ombudsmanden glad for.

LÆS: Ombudsmand: Selvstyret har ydmyget fyret retschef

- En stigning i antallet af klager var ikke et mål med embedets deltagelse i rejsen, men det er tilfredsstillende, at stigningen tilsyneladende er et udtryk for, at kendskabet til muligheden for at klage til ombudsmanden er blevet udbredt både gennem de personlige møder med folk og gennem det informationsmateriale, der er leveret, står der i beretningen.

Ombudsmandembedet vurderer, at bygdebefolkningen generelt er mindre tilbøjelige til at klage uden at der dog er ført statistik over dette.

Ombudsmandens beretning behandles i inatsisartut i dag.

Powered by Labrador CMS