Fjern forbud mod narhvalstænder

Det er tildelt narhvalskvoter, alligevel må hvalens tænder ikke eksporteres ud af Grønland. Hele dyret skal kunne bruges, derfor bør eksportforbudet fjernes, mener Olga Motzfeldt.

Ejer af Arktis Gaveshop Olga Motzfeldt synes, at det er ærgeligt, at narhvaler der er fanget helt lovligt ikke må udnyttes optimalt. Arkivfoto: Leiff Josefsen.

Der er blevet tildelt narhvalskvoter, alligevel må de lovligt fangede narhvaler ikke udnyttes fuldt ud. Narhvalstænder må nemlig ikke eksporteres til udlandet og må kun sælges til internt brug i Grønland.

Men der er håb forude, Grønlands Naturinstitut har udstedt en ny »Bæredygtighedserklæring« der bekræfter, at de nye kvoter på narhvaler følger den internationale rådgivning og at en genåbning af eksport af narhval produkter ikke vil skade de grønlandske bestande af narhvaler.

Det er i sidste ende Naalakkersuisut der beslutter om eksport af narhvalprodukter igen skal tillades.

Grønlands Naturinstituts udmelding glæder Arktis Gaveshops ejer Olga Motzfeldt.

– Det er en virkelig god og fin produkt, fordi det er så hvid og unik i sig selv. Så det vil være dejligt, hvis Naalakkersuisut kunne give grønt lys for, at der bliver genåbnet for narhvalprodukter. Det kommer jo både fangerne, kunstnerne og sælgerne til gode. Narhvalerne er jo fanget lovligt, så hvorfor skal hele narhvalen så ikke kunne bruges, siger Olga Motzfeldt.

Grønlands Hjemmestyre indførte en midlertidig stop for eksport af alle narhvalprodukter den 6. juni 2006.

Powered by Labrador CMS