Mandag, juni 19, 2017 - 07:25

Her er fjeldskredet

Foto: Søren Lund
Arktisk Kommando har nu offentliggjort et billede, der viser det skred som udløste tsunami-bølgen
 

S61-helikopteren er fløjet henover det sted, hvor et stort stykke af fjeldet skred i vandet og udløste en tsunami-bølge.

Lige ved siden af er en yderligere del af fjeldsiden også tæt på at skride. Det er den, som er årsagen til, at også Illorsuit og Niaqornat blev evakueret i nat.

Inspektionsskibet vædderen er sat til at observere fjeldsiden.

Arktisk Kommando oplyser desuden, at de i løbet af i dag vil få et Challenger-fly og en Hercules som forstærkning.

De skal dels anvendes til eftersøgnings- og transportopgaver. Dels skal de hjælpe med optagelser til at få et overblik over skaderne og til vurdering af faren for yderligere naturkatastrofer.

Her kan du også se helikopter-optagelser af fjeldskredet:

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit