Onsdag, marts 15, 2017 - 11:52

Fiskeripolitikken udfordrer rigsfællesskabet

- Spørgsmålet omkring fiskeripolitik er en af de store udfordringer, vi meget vel kan stå med i kølevandet på Brexit, bekræftede Lars Løkke Rasmussen.
Foto: Kaj Joensen - Det færøske nyhedsbureau
At finde et fælles fodslag indenfor fiskeripolitikken i rigsfællesskabet er en udfordring. Og især hvis Skotland melder sig ud af Storbritanien. Det bekræftede statsminster Lars Løkke Rasmussen(V) under tirsdagens udvidede spørgetime.
 

Færøerne, Danmark og Grønland har hver sine interesser i fiskeripolitikken. De interesser kan blive yderligere kompliceret, når Storbritannien melder sig ud af EU. Så kommer der en ny aktør, som skal have del i makrel– og sildekvoterne. Det bliver endnu mere kompliceret, hvis Skotland melder sig ud af Storbritannien og ikke melder sig ind i EU. Så kommer der to nye aktører.

Derfor ville det færøske folketingsmedlem Magni Arge (Tjóðveldi) vide i spørgetimen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvilken betydning Brexit får for Færøerne, og om det betyder rivalisering mellem Danmark og Færøerne.

- Spørgsmålet omkring fiskeripolitik er en af de store udfordringer, vi meget vel kan stå med i kølevandet på Brexit, bekræftede Lars Løkke Rasmussen. Og henviste til, at dagen efter den britiske folkeafstemning nedsatte regeringen en tværministeriel task-force.

Dialog med Færøerne og Grønland

Magni Arge siger, at spørgsmålet om Storbritanniens fremtid kan få stor betydning for både Danmark og Færøerne.

- Den færøske velfærd bygger i høj grad på adgang til fiskeressourcer på den ene side og adgang til markedet på den anden side. Storbritannien har stor betydning i denne sammenhæng, fordi det europæiske kort over suveræne fiskerinationer og selvstændige markeder kan ændres radikalt, når Storbritannien trækker sig ud af EU, sagde Magni Arge.

Statsministeren afslørede ikke så meget af regeringens tilgang til Storbritannien, men understregede dog, at det er vigtigt ikke at isolere landet på grund af udmeldelsen af EU.

- Vi vil gerne have tæt dialog med Grønland og Færøerne, og vi har haft mødeaktiviteter i relation til task-forcen. Det er vigtigt, at vi stemmer violinerne, men jeg kan ikke forholde mig til Skotlands afstemning. Tingene må komme i den rigtige rækkefølge, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Intet nyt om forfatning

Det andet færøske folketingsmedlem, Sjúrður Skaale (J), kom i ordkløveri med statsministeren, om rigsfællesskabet har brudt grundloven, som er den retslige ramme for hele riget.

Som eksempel nævnte Sjúrður Skaale, at EU i 2014 valgte at sanktionere Færøerne i sildestriden, fordi Færøerne brød med folkeretslige forpligtelser. Sjúrður Skaale kan ikke forstå, hvordan Danmark og EU dengang definerede Færøerne som et folkeretsligt subjekt, men ikke i andre henseender, hvor Færøerne vil have større selvstændighed.

Urokkelig statsminister

Men statsministeren var ikke til at flytte.

- Jeg har respekt for, at Færøerne laver et identitetsdokument eller en forfatning, men grundloven er den retslige ramme. Vi har udviklet den højeste grad af selvstyre, svarede Lars Løkke Rasmussen.

Den danske del af kyststaternes fiskeripolitik varetages af EU-kommissionen. Færøerne forhandler selvstændigt i kyststatsforhandlingerne med EU, Norge og Island. Grønland kan også snart blive en selvstændig part i forhandlingerne om fordeling af de nordatlantiske fiskeriressourcer.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit