hellefisk

Fiskeriet stormer frem i Qaanaaq

Succesfiskeriet efter hellefisk fortsætter og næsten alle fangere er overgået til fiskeriet, der er årsag til et rekordtstort indhandling i 2017.

Langlinefiskeriet fra havisen er blevet det største erhverv i Qaanaaq på blot få år, hvilket er årsag til betydelig bedre økonomiske forhold for fangerfamilierne. Det skriver avisen Sermitsiaq.

Stor glæde

Den overraskende store tilslutning til fiskerierhveret er årsag til, at indhandlingen til den lokale fiskefabrik, der i fællesskab ejes af Royal Greenland og Inughuit Seafood, har været stigende i de seneste år.

Hele 170 tons hellefisk blev indhandlet i år. Denne udvikling er ikke alene til stor glæde for lokalbefolkningen, men det vækker også politikernes interesse.

Driftchef for Royal Greenlands fiskefabrikker i Nordgrønland, Niels Ole Møller glæder sig over det koncept, som selskabet har indgået med Inughuit Seafood.

Gode betingelser

- De gode betingelser for fiskeriet omkring Qaanaaq er årsag til, at indhandlingen stiger for hvert år, ligesom de lokale fangere har omstillet sig til hellefiskefiskeriet ret hurtigt, siger han.

Der er for tiden ansat fem medarbejdere på fiskefabrikken, men tallet stiger til 10 medarbejdere, når produktionen er størst.

Læs hele artiklen i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til via linket herunder:

Powered by Labrador CMS