fiskeri

Fiskere mangler at indberette deres økonomi

Grønlands Fiskerilicenskontrol har konstateret, at der stadig mangler indberetninger af økonomiske oplysninger om fiskeri for 2016.

Alle der driver erhvervsmæssigt fiskeri- eller fiskerivirksomhed med fartøjer over 6 meter længde samt alle fiskeriproduktions- og indhandlingsanlæg på land, har pligt til at indberette oplysninger om de produktionsmæssige og økonomiske forhold som er relateret til virksomhedsdriften for det foregående kalenderår.

Fiskeri med joller på 6 meters længde eller der under er undtaget.

Kan stadig indsendes
Grønlands Fiskerilicenskontrol har konstateret, at der stadig mangler indberetninger af økonomiske oplysninger om fiskeri for 2016, det oplyser fiskerikontrollen i en pressemeddelelse.

- I 2017 skal der således indberettes oplysninger for regnskabsåret 2016. Fristen for indberetning var den 1. september, men der kan stadig indsendes indberetninger, oplyser Grønlands Fiskerilicenskontrol.

Indhandlingsanlæggene skal bistå fiskere
Produktions- og indhandlingsanlæg er forpligtet til at bistå de indberetningspligtige fiskere med oversigt over deres indhandlinger, til brug for indberetningen.

Oplysningerne skal inden indberetningen attesteres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Indberetning sker via businessingreenland.gl og der findes en detaljeret vejledning på hjemmesiden.

Kan medføre politianmeldelse
Manglende indberetning kan medføre politianmeldelse, det påpeger Grønlands Fiskerilicenskontrol.

Powered by Labrador CMS