fiskerilov

Fisker: Har vi glemt hvor tæt vi var på fallittens rand i 1990?

Hvis den nye fiskerilov vedtages vil det få alvorlige konsekvenser for samfundets samlede økonomi, fastslår fisker og direktør Hanseeraq Enoksen, Angunnguaq A/S.

Hanseeraq Enoksen mener kun, der er tabere tilbage, hvis den nye fiskerilov vedtages.

Hanseeraq Enoksen skriver i et indlæg, at det var en politisk genistreg, at man tilbage i 1990, da man var på fallittens rand, gjorde kvoterne tidsubegrænsede og omsættelige.

Genistreg

- Det var en politisk genistreg, der skulle vise sig at kickstarte og effektivisere fiskeriet og derved bane vejen ud af en opslidende økonomisk krise, skriver direktøren.

- Men etårige kvoter batter altså ikke i banken, når der skal stilles sikkerhed for lån til fartøjer til to- og trecifrede millionbeløb. Og det er nok de færreste investorer, der vil føle sig trygge ved, at hele forretningens grundlag kan ændres fundamentalt med så kort varsel.

Hanseeraq Enoksen peger på, at ekspertvurderinger lyder på, at fiskeriets kreditværdighed vil falde med mere end to milliarder kroner.

Naivitet

- Det kræver en usædvanlig grad af naivitet at tro, at det ikke vil få alvorlige konsekvenser for samfundets samlede økonomi, fastslår Hanseeraq Enoksen.

Afslutningsvis konkluderer direktøren i indlægget:

Bundlinjen

- På bundlinjen står tilbage, at de store rederier mister konkurrencedygtighed. De små fiskere kan ikke finansiere deres kuttere og joller og kan derfor ikke drive en rentabel forretning. Og samfundet vil hvert år miste hundredvis af millioner kroner i skatter og afgifter, som skulle have finansieret vores alles velfærd, skriver direktøren, der spørger: ”Så hvem vinder egentlig?”

Powered by Labrador CMS