Retssag

Fire teenagepiger anklaget for vold

En kvinde blev for et år siden overfaldet af fire teenagepiger i alderen 15-17 år og udsat for vold i centrum af Nuuk. Den 31. oktober skal pigerne nu i retten, tiltalt for vold.

Fire piger risikerer at blive dømt for et overfald på en anden kvinde for et år siden i centrum af Nuuk.

Pigerne sparkede, gav lussinger, rev kvinden i håret og satte en tændt cigaret i ansigtet på kvinden, skriver KNR, der har fået sagens anklageskrift udleveret af kredsretten.

Af anklageskriftet fremgår det, at der øjensynligt var tale om aftalt spil de fire piger imellem.

Hvis pigerne, der bor i Nuuk, Ilulissat og Tasiilaq bliver kendt skyldige i overfaldet, er det på grund af deres alder op til de sociale myndigheder i hjemkommunerne at beslutte, hvad der skal ske med dem, oplyser KNR.

Powered by Labrador CMS