Mandag, juni 19, 2017 - 17:18

Fire personer er fortsat savnet

- Fire personer fra Nuugaatsiaq er stadigvæk savnet, sagde politiets stabschef Lars Kirkegaard på pressemødet
Foto: Asiaq
Politiet holdt mandag klokken 16.30 pressemøde omkring situationen i Uummannaq
 

Der blev afholdt pressemøde ved politistationen i Nuuk mandag eftermiddag omkring situationen i Uummannaq.

- Fire personer fra Nuugaatsiaq er stadigvæk savnet, sagde politiets stabschef Lars Kirkegaard på pressemødet.

Der er også stadigvæk risiko for yderligere klippeskred, derfor er bygderne i Nuugaatsiaq, Illorsuit og Niaqornat blevet evakueret.

- Illorsuit og Niaqornat er ikke blevet ramt så alvorligt som i Nuugaatsiaq. De er blevet evakueret for at imødegå mulige senere oversvømmelser, sagde Lars Kirkegaard på pressemødet.

Han oplyste, at der er ingen strøm i Nuugaatsiaq, da strømsystemet er blevet skadet.

I alt 190 personer er blevet evakueret, hvor de er blevet sejlet til både Uummannaq og Aasiaat.

- Der er stadig risiko for yderligere klippeskred, derfor beder vi folk om at afholde sig fra at sejle i fjordsystemet ved Uummannaq. Vi skal i den forbindelse opfordre alle til at følge med på Aasiaats skipsradio. Der vil man blive løbende blive orienteret om hvordan man kan færdes i fjordsystemet, fremhævede politiets stabschef.

 Han takkede politiets samarbejdspartnere og opfordrede alle borgere til at følge med på Facebook.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit