Torsdag, september 9, 2010 - 02:17

Finhvalen fra Vejle Fjord var ikke syg

Finhvalen der strandede på Vejle Fjord havde ingen sygdomme. Foto: AO
Der er ingen svar på, hvorfor Vejles berømte finhval endte sine dage på lavt og smult vand i Vejle Fjord.
 

Forskere og dyrlæger undersøgte finhvalen fra hjerte til lunge og fra mund til tarm, men kan ikke svare på, hvorfor finhvalen svømmede ind i fjorden, hvor den døde midt i juni. Det skriver vejleamtsfolkeblad.dk.

Den strandede hval, som eksperterne vurderede til at være 15 år gammel, kan være kommet på afveje eller have fulgt en fiskestime ind i de danske farvande. Men som biolog og formidlingsleder Ragnhild Skov fra Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg så er det kun gætterier, og obduktionen afslørede ingen sygdomstegn hos finhvalen.

- Men der behøver ikke være en sammenhæng med hvalens afmagrede tilstand og dens rute, der som bekendt endte i Vejle Fjord, siger Ragnhild Skov.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit