Gå til hovedindhold

Finansudvalget: Det tager den tid det tager

Naalakkersuisut og flere kommuner presser på for at få gang i anlæggelse af lufthavnene. Men finansudvalgets formand, Hermann Berthelsen (S) vil ikke forholde sig til presset i historiens største investering, lufthavnspakken

Naalakkersuisut og flere borgmestre er ivrige for at få gang i lufthavnsbyggerierne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq, og de ser gerne en snarlig løsning på papirarbejdet i Finansudvalget, så man kan komme i gang med byggeriet. Og de presser på.

LÆS OGSÅ: Borgmestre: Se nu at komme i gang

Men om Finansudvalget tager presset til efterretning og vil arbejde for at få færdigbehandlet loven om rammebetingelserne i indeværende sommer, vil formanden for udvalget, Hermann Berthelsen (S) ikke udtale sig om. Han vil heller ikke sige noget om, hvor langt finansudvalget er nået med sit arbejde, hvor omfangsrig arbejdet er, eller om der nu er tale om alternative banelængder i forhold til det kommissorium Kalaallit Airports A/S fik da selskabet blev stiftet 1. juli 2016. Men han svarer gerne på Sermitsiaqs spørgsmål i generelle vindinger:

Vil finansudvalget imødekomme formanden for Naalakkersuisuts ønske om at udvalget hurtigst muligt bliver færdig med sin betænkning, og at Inatsisartut om nødvendigt bliver indkaldt til en ekstraordinær sommersamling?

- Inatsisartut har beordret os til at arbejde minutiøst med opgaven. Og for at kunne leve op til opgaven arbejder vi grundigt med sagen og tager den tid, der er behov for. Indtil nu har vi i flere omgange holdt møder om sagen.  Vi er endnu ikke færdige med at holde møder om emnet. Det skal også huskes, at ved denne sag er der tale om en meget stor investering, der har en meget bred berøringsflade. Derfor er det nødvendigt at gennemgå sagen meget grundigt.

Læs hele inteviewet med Hermann Berthelsen og formand for Kalaallit Airports Johannus Egholm Hansen i Sermitsiaq. Køb avisen herunder:

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER