Finanslov bløder: Plus vendt til minus

Det er naalakkersuisoq for finans og skatter, Aqqaluaq B. Egede, der netop har sendt ændringsforslag til 2. behandling hos Inatsisartut, og her viser det sig, at flere indtægtskilder skrider, samtidig med at politikerne med nye tiltag får landets husholdningsbudget til at gå i minus.

Øget partistøtte sender minus op på 10 millioner kroner

Som finanslovforslaget ligger nu med de seneste ændringer vil det give et underskud på 27,8 millioner over fire år.

Underskuddet på finansloven ser ud til at blive yderligere belastet, så det runder 10 millioner kroner. Departementet har nemlig ikke taget højde for, at et flertal i Inatsisartut vil hæve partistøtten med 30 procent, som vil belaste landskassen med 2 millioner kroner om året, hvis forslaget bliver endeligt vedtaget.

Departementet har været nødsaget til nedjustere såvel reje- som hellefisk-indtægterne med henholdsvis 10 og 5 millioner kroner. Det skyldes, at fiskerierhvervet i år ikke har fanget de mængder og til de priser, som man gjorde året før, og som ligger til grund for beregningen af, hvilken indflydelse det har på finansloven.

De samlede rejeindtægter er nedjusteret fra 180 millioner kroner til 170 millioner, men det kan sagtens ende med, at den konto bliver opjusteret inden 3. behandlingen. Det skyldes, at Naturinstituttets biologer har hævet anbefalingen til næste års rejekvoter, hvilket der ikke er taget højde for i det forslag, som Aqqaluaq B. Egede netop har offentliggjort, erfarer Sermitsiaq.AG.

Færre mængder alkohol

På et andet område vil landskassen miste 5 millioner kroner årligt. Det er indførslen af alkoholdige drikkevarer, som igennem de senere år er faldet.

- Indførslen i de første 9 måneder af 2017 indikerer et fortsat fald, hvorfor provenuet forslås nedjusteret med 5,0 millioner kroner, skriver finansdepartementet.

Stempelafgifter giver 10 millioner kroner ekstra

For en kassemester, der gerne vil kradse penge ind, er der imidlertid godt nyt på området vedrørende stempelafgifter. Her har finansdepartementet opjusteret indtægterne med hele 10 millioner kroner.

- På baggrund af udviklingen i det private byggeri, herunder etablering af andelsboliger, køb af egne bolig (lejer til ejer) med videre i 2017, forventes et større provenu fra stempelafgift i de kommende år, oplyser departementet.

Fordelingen af de øgede indtægter ser således ud:

• Skøder fast ejendom – 3 millioner kroner
• Pantebreve fast ejendom – 5 millioner kroner
• Gældsbreve – 1 million kroner
• Gældsovertagelse – 1 million kroner

Arbejdsmarkedsafgift

Arbejdsmarkedsafgiften forventes at indbringe 3 millioner kroner mere end forudset. Omvendt får man 2 millioner kroner mindre i landskassen, når det gælder miljøafgifter på produkter til energifremstilling.

Den store enspris-reform vedrørende el og vand til 150 millioner kroner kommer ikke til at belaste finansloven. Det skyldes, at man forlænger afdragsperioden for tilbagebetaling af gæld og ændrer nogle afskrivningsprincipper, som energiselskabet Nukissiorfiit hidtil har benyttet sig af.