Ny video

Filmstjerne viser Sydgrønland frem på Google Street View

Se fantastiske optagelser fra Igaliku med Street View.

Google har i dag offentliggjort en ny video, der viser hvordan skuespillerstjernen Nikolaj Coster-Waldau – der er gift med grønlandske Nukâka – dokumenterer flere forskellige steder i Sydgrønland med Googles korttjeneste Street View.

Tag på tur i Igaliku

Optagelserne med den såkaldte trekker, man bruger til at tage såkaldte sfæriske billeder, så man kan se i alle retninger i Google Maps, har fundet sted i midten af oktober 2016, blandt andet ved Igaliku og Uunartoq, de varme kilder, samt ved kanten af Indlandsisen ved bræen Kiattut Sermia.

Besøg kirken i Igaliku

Det oplyser projektleder Malik Milfeldt.

Coster-Waldau: Det er en smagsprøve
Fans verden over kender Nikolaj Coster-Waldau fra rollen som Jaime Lannister i en af tidens mest populære tv- og streamingserier, Game of Thrones. Til januar/februar-udgaven af magasinet Suluk fortalte skuespilleren om en af baggrundene for at gå sammen med Google og en række grønlandske selskaber for at fotografere med trekkeren til Street View:

Nyd udsigten fra Hotel Arctic

- Grønland er et fantastisk land med enormt potentiale (…). Jeg tror, at bæredygtig turisme kan blive et meget værdifuldt erhverv for Grønland. Med Google Street View kan folk gå ind og få en smagsprøve på, hvor fantastisk Sydgrønland er.

Vil sætte fokus på klimaforandringer
Men også en anden motivation ligger der bag. Nikolaj Coster-Waldau blev nemlig i september sidste år udnævnt til Goodwill-ambassadør for FN’s 17 verdensmål, og i videoen har han valgt at sætte fokus på klimaforandringer. Formålene med de 17 verdensmål er at inspirere til en mere bæredygtig udvikling frem til år 2030.

Se Nuuk sammen med Hans Egede

Udover Google og produktionsselskabet Lonely Leap samt CoCreators Films har følgende virksomheder stået bag projektet ved at koordinere og ressourcemæssigt supportere kortfilmprojektet i Sydgrønland: Visit Greenland, Destination South Greenland, og i særdeleshed Asiaq og Air Greenland.

Se Googles highlights fra Grønland

Powered by Labrador CMS